Det skal være slut med uhensigtsmæssigt store bonusser i energibranchen, som vil sikre loft over bonusser.
Sådan lyder det fra Green Power Denmarks administrerende direktør, Kristian Jensen.
Han vil sammen med EjerForbrugerforum præcisere branchens anbefalinger til god selskabsledelse.
Det oplyser Green Power Denmark i en pressemeddelelse.
»Jeg har sammen med formanden for EjerForbrugerforum, som er organisationen for de valgte ledelser af andelsejede energiselskaber, aftalt at udvide den del af anbefalingerne, som har med vederlag at gøre, siger Kristian Jensen i pressemeddelelsen.
Udmeldingen kommer, efter at det er kommet frem, at to ledende medarbejdere i det andelsejede Energi Danmark har optjent trecifrede millionbonusser på samlet 550 millioner.
Det har erhvervsmediet Finans beskrevet. Ifølge mediet er bonusserne blevet så høje, fordi branchen har tjent voldsomt meget mere end forventet under energikrisen.
Det er også sket, fordi der ikke var loft over deres bonus.
Men nu skal det blandt andet sikres, at bonusaftaler altid har grænser eller ’caps’, hedder det i pressemeddelelsen.
ritzau
fortsæt med at læse


























