Mange danske børn opholder sig på krisecentre uden mulighed for lægebesøg eller skolegang, fordi det risikerer at afsløre, hvor i landet deres voldsramte forælder har søgt tilflugt med dem. Minister vil nu have ændret lovgivningen.
Frygten for den voldelige forælder holder mange børn på krisecentre væk fra læge og skole
Det er hårdt at høre på og selvfølgelig fuldstændig uholdbart. Særligt for de her børn er en tryg og stabil skolegang helt afgørende, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S). Originalfoto Claus Lunde / collage: Rasmus Vendrup
Når en voldsudsat forælder søger ophold på et krisecenter, følger der ofte et eller flere børn med. Men for en stor del af de medfølgende børn har flugten fra volden store konsekvenser. De bliver i mange tilfælde frataget muligheden for at gå i skole eller for dagtilbud og lægebesøg. Ofte i flere måneder, i sjældnere tilfælde op til et år.
Det fortæller fem forstandere for forskellige krisecentre og Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) til Politiken.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Der er mange grænseoverskridende måder at blive såkaldt cancelleret på. Men her i 2026 viser det sig, at der er mindst lige så mange måder at få et comeback på. Hvad var det, #metoo satte i gang, og har vi glemt det? I podcasten 'Den Levende' undersøger Eva Eistrup og Lotte Folke, hvordan man gør comeback. De kigger nærmere på Johnny Depp, Martin Brygmann, Naser Khader, Peter Aalbæk og flere. Hvad skal der til for at komme tilbage i manegen i 2026, og hvis hjælp skal man have?