Inden for de næste par uger ser et flertal i Folketinget ud til at stemme for et lovforslag om at ophæve fredningen af tre grønne områder i København. Byggeri på de tre naturpletter, der ellers skulle være beskyttet mod bulldozerne, skal skaffe penge i kassen til kommunens og statens udviklingsselskab, By & Havn.
Men inden sidste udkald for Stejlepladsen i Sydhavnen, vandrehjems-/campingspladsgrunden på Amager Fælled og et område ved Selinevej på Kalvebod Fælled kaster modstandere nu et nyt argument ind i forsøg på at stoppe processen. De mener, at det er et brud mod EU’s regler om statsstøtte.
Den eksklusive adgang til de tre områder giver By & Havn en økonomisk fordel, som selskabet »ikke ville have opnået under sædvanlige markedsvilkår«, og dermed står selskabet stærkere i konkurrencen med andre virksomheder.
Afsenderen af notatet er Andelsboligforeningen BK87, en enklave af beboere i selvbyggede huse klos op ad Stejlepladsen, det fredede vildnis ved Fiskerhavnen, hvor det er planen at bygge 550 boliger.
Notatet er skrevet af Advokatfirmaet Energi & Miljø. Her siger advokat Asger Janfelt til Politiken, at By & Havn ikke kun er et offentligt ejet selskab, men også en kommerciel virksomhed, der på flere områder opererer i et marked. Derfor skal reglerne om statsstøtte respekteres.
Han peger på, at selv om pengene fra By & Havns aktiviteter skal gå til et offentligt formål, nemlig at bygge Københavns metro, har selskabet også flere helt kommercielle aktiviteter i konkurrence med andre, eksempelvis udlejning af ejendomme.
Affredningerne handler kun om at skaffe By & Havn en sum penge
Asger Janfelt, advokat
Asger Janfelt peger på, at det ville være mindre problematisk at sløjfe de tre fredninger, hvis skinnerne til metrobyggeriet partout skulle ligge på de fredede områder.
»I så fald kunne politikerne påberåbe sig væsentlige samfundsinteresser, som opvejede de naturhensyn, der begrundede fredningerne. Men affredningen handler jo udelukkende om at skaffe By & Havn en sum penge. Det står meget tydeligt i bemærkningerne til lovforslaget«, siger Asger Janfelt.
Det kan være fordrejning
Professor ved Aarhus Universitet med speciale i blandt andet konkurrenceret Pernille Wegener Jessen udelukker ikke på forhånd, at der kan være tale om statsstøtte, som EU-Kommissionen kan ende med at kende ulovlig. Det kræver, at By & Havn kan regnes som en kommerciel virksomhed.
Men selv om en støtte gives til selskabets ikkeøkonomiske aktiviteter med byudvikling, er der risiko for, at dets generelle økonomi styrkes på grund af statens hjælpende hånd. Og så kan der være tale om såkaldt krydssubsidiering fra ikkekommercielle aktiviteter til kommercielle aktiviteter.
»I så fald kan der være tale om konkurrencefordrejning i forhold til andre EU-virksomheder, som driver udlejningsvirksomhed i eksempelvis Malmø«, siger Pernille Wegener Jessen.
Politisk panik
Årsagen til, at der sidste år blev indgået aftale på Københavns Rådhus om at give By & Havn ret til at rydde de tre naturområder, er, at et folkeligt oprør forhindrede et oprindeligt planlagt byggeri af 2.500 boliger på den såkaldte strandeng på Amager Fælled, som var ejet af By & Havn.
Se herunder video om de grønne områder, striden står om:
Grunden skulle have givet selskabet omkring 1,7 milliarder kroner ved salg til byggeri, men politikerne måtte i en slags panik på grund af oprøret se sig om efter andre grundværdier, der kunne skænkes til By & Havn. Og endte med udpege de tre fredede arealer.
I et svar til Folketinget afviser transportminister Ole Birk Olesen (LA) al tale om statsstøtte. Han mener, at de tre grunde er en ren kompensation for tabet af den oprindelige byggegrund, »som By & Havn har har haft en berettiget forventning om ville tilfalde selskabet«.
Transportministeren henviser til en vurdering af erstatningsspørgsmålet udfærdiget af advokatfirmaet Horten for Københavns Kommune. Her skulle det fremgå, at kommunen »ifalder erstatningsansvar«, hvis ikke By & Havn får en værdi, der svarer til den tabte grund på Amager Fælled.
Men notatet med den vurdering er fortroligt, og ministeriet er ikke i besiddelse af det, fremgår det af ministerens svar.
»Og så er det jo lidt svært for os andre at forholde sig til ministerens argument, at det drejer sig om et klart erstatningsansvar. Vi skal vide, hvor udtrykkeligt løftet til By & Havn er«, siger advokat Asger Janfelt fra Advokatfirmaet Energi & Miljø.
Professor Pernille Wegener Jessen fra Aarhus Universitet er dermed også afskåret fra at se de juridiske argumenter for, at By & Havn har en soleklar ret til erstatning. Men hun siger, at »det ikke er ualmindeligt, at erhvervsvirksomheder bliver stillet en projektmulighed i udsigt, som så politisk eller lovgivningsmæssigt ikke kan lade sig gøre alligevel«.
»Det er en normal forretningsrisiko, som ikke i sig selv kan udløse en kompensation eller erstatning«, siger Pernille Wegener. Medmindre altså virksomheden kan dokumentere en konkret berettiget forventning og er i god tro om denne.
»Så hvis By & Havn klart kan dokumentere, at de har krav på hver krone og øre, som en grund kunne have indbragt, kan der argumenteres for, at der er en kompensation, og så er det ikke tale om statsstøtte omfattet af EU-retten«.
I Folketinget har blandt andre Enhedslistens Øjvind Vilsholm og SF’s Karsten Hønge stillet en række spørgsmål om fredningerne, som skal ophæves. De undrer sig over, at det juridiske notat om By & Havns ret til erstatning er fortroligt, og vil nu se, om de kan fremskaffe det.
I en tidligere version stod der, at der skal bygges 5.500 boliger på Stejlepladsen - det korrekte er 550.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
