Vores hjem er ikke til salg«, står der med store typer på plakater i mange opgange i Mjølnerparken. Underskrevet ’Almen modstand’ og med en knyttet næve på.
Men det udsagn kan snart vise sig at være forkert.
For inden for de næste uger får beboerne i bebyggelsen på Nørrebro i København en henvendelse fra deres boligselskab Bo-Vita om, at de skal melde sig snart, hvis de er interesserede i at flytte til et andet alment boligkvarter i København. 200-300 almene boliger skal sælges og laves om til privatboliger for at overholde regeringens krav om en mere blandet beboersammensætning.
Lokkemaden består blandt andet i, at beboerne kan få flytningen betalt kvit og frit af boligselskabet. Måske til en værdi af 60.000-70.000 kroner.
Og medmindre familierne totalt har hærget deres boliger, kan de også få hele deres oprindelige indskud tilbage, selv om der er et hak i en dør eller skrammer på et skab. Boligselskabet går så vidt som til at tilbyde hjælp til at hænge gardiner op i den næste bolig. Og vil hjælpe med fordelagtige lån til at betale nyt indskud.
»Folketingets ghettolov, der tvinger os til det her, er sjusket og urimelig, men vi er optaget af at behandle de beboere, der skal flytte, med en håndholdt og omsorgsfuld indsats, selv om det sker med et dybt suk«, forklarer Steffen Boel-Jørgensen, der er forretningsfører i Bo-Vita.
Ifølge ham har beboere i over 100 lejemål henvendt sig med aktiv interesse for at flytte. Men samtidig blev der holdt møde i boligafdelingen i sidste uge, hvor mange af de 150 fremmødte var vrede over regeringens krav om, at der i et hårdt ghettoområde som Mjølnerparken fremover kun må være 40 procent almene familieboliger.
Steffen Boel Jørgensen håber, at det ikke bliver nødvendigt at bruge tvang og pres. Bo-Vita råder over 6.000 boliger i København og et par hundrede bliver ledige hvert år, »så jeg tror på, at vi kan få det til at glide«.
Han priser sig lykkelig for, at ghettoloven slår igennem, samtidig med at Mjølnerparken skal virkeliggøre en renoverings- og ombygningplan, som nu betyder, at 100 lejere er på midlertidige kontrakter, fordi lejlighederne skal overtages af håndværkerne. Det letter den store rømning senere.
Om fem år er her normalt
Overborgmester Frank Jensen (S) lovede mandag Politiken på en vandretur gennem bebyggelsen, at Mjølnerparken om fem år eller før er helt væk fra regeringens ghettoliste.
Baggrunden for sightseeingen er, at Frank Jensen og de øvrige af byens borgmestre i den forgangne uge har haft et afgørende møde om udviklingsplanerne for ikke bare Mjølnerparken, men også byens andet store udsatte boligområde, Tingbjerg. Nu skal planerne til endelig behandling i kommunens økonomiudvalg og Borgerrepræsentationen.
Frank Jensen er stolt af, at han ikke skal sætte bulldozerne ind for at udtynde den sociale belastning, som det praktiseres andre steder i landet.
»Uden at rive ét eneste hus ned kan vi ændre Mjølnerparken til et helt almindeligt københavnerkvarter«, siger han, mens han nærstuderer opstillinger af forskellige materialer til beklædning af de røde bygninger.
»Læg mærke til den lækre sorte naturskifer«, får overborgmesteren skudt ind, mens han klapper på stenene.
Hele den fysiske udformning af området bliver totalt forandret som led i renoveringsplanen, der har været syv år undervejs og er finansieret af blandt andet Landsbyggefonden og Københavns Kommune.
Som Frank Jensen siger, skal »vrangen vendes ud« på Mjølnerparken, så facaderne og opgangene kommer til at vende ud mod de omgivende gader i modsætning til i dag, hvor nørrebrobebyggelsen vender ind mod sig selv.
Desuden skal der etableres butikker i en del af stueetagerne og skabes gennemkørende veje. Eller som kommunen selv skriver i pressematerialet om Mjølnerparkens kommende forvandling: »De småskumle stier, brandveje og parkeringsarealer omdesignes simpelthen til klassiske københavnergader med fortove, cykelstier, gadebelysning og bilparkering langs husene«.
Alle saddeltagene rives ned til fordel for 4- og 5-værelsesfamiliepenthouses på toppen af blokkene. Endelig skal der opføres nye bygninger mellem de eksisterende for at skabe ungdomsboliger.
Netværk rives i stykker
Janni Milsted er næstformand i Mjølnerparkens bestyrelse og beboer i et seniorbofællesskab i bestyrelsen. Hun er ikke imponeret over flyttehjælpen, for »det hjælper jo ikke fremover, når man nedlægger billige boliger i Mjølnerparken og tvinger beboerne til at flytte til andre steder i nyere byggerier, hvor huslejen som regel er højere«.
»Ja, nogle beboere siger, at de gerne vil flytte, men ikke alle er klar over, hvad de skal betale i husleje fremover, og de kan heller ikke få det at vide. Mange har venner overalt i området, og deres børn går i skole her i nabolaget, men alt det rives i stykker«, fastslår Janni Milsted.
Hun oplever stor utryghed hos familier, der måske har boet i Mjølnerparken i 30 år eller mere.
»Vi kan ikke få at vide, præcis hvem der skal flyttes, eller hvilke bygninger der skal rømmes. I det hele taget bliver beboerdemokratiet ikke inddraget. Vi i afdelingsbestyrelsen får ikke meget at vide«, siger Janni Milsted, der derfor heller ikke ved, om det er hende og nogle af hendes seniorbofæller, der kan blive nødt til at flytte.
»Vi er almindelige pensionister uden formue, og vi er ikke interesserede i at bo dyrere«.
Steffen Boel Jørgensen, forretningsfører i Bo-Vita, forsikrer over for Politiken, at de, der flytter fra Mjølnerparken, vil få en husleje »noget lignende« den, der under alle omstændigheder ville gælde i Mjølnerparken efter renoveringen. Det vil sige cirka 10 procent oven i den nuværende,svarende til en årlig husleje på cirka 1.000 kroner per kvadratmeter mod nu 900 kroner.
»Vi har mange lejligheder i det prisleje i København«, siger Steffen Boel Jørgensen.
fortsæt med at læse
