Otte år og 25 milliarder kroner senere. De 17 stationer har smidt de grønne plankeværk, og i dag kan storbyens borgere for første gang prøve de 15,5 kilometer i Cityringen. Helt gratis. Fra midnat til midnat 29. september er alle kollektive transportmidler i København til fri afbenyttelse.
Københavns nye metro i tal: Arbejdsulykker, bøder og 22 andre ting, du skal vide om CityringenUnderholdningen begynder allerede klokken 12.30-16 på Frederiksberg, på Solbjerg Plads, lige bag Frederiksberg Centret. Fokus er musik og teater for børn og familier.
Mens der på Rådhuspladsen er livekoncerter fra 13-16 med bl.a. Rasmus Walter, Pernille Rosendahl, Thøger Dixgaard, Søren Huss og Lis Sørensen.
Program
Åbning af metroen
Åbningsshow fra klokken 14
Fra klokken 14-15 kører det store åbningsshow på Rådhuspladsen: ’Et døgn i metroen - en by i forvandling’ med rapperen Per Vers, symfoniorkesteret Copenhagen Phil og mezzosopranen Andrea Pellegrini, akrobatisk teater med Don Gnu, Dreamers Circus, danseren Josephine Raahauge og Rockets Cheerleaders, alt iscenesat af Teatergrad.
Fra klokken 15 åbner de nye stationer på Rådhuspladsen og Frederiksberg og giver adgang til Cityringen, M3. En time senere bliver de øvrige stationer åbnet, så der er adgang til alle de 17 stationer på den nye linie.
Forvent dog ikke at se dronning Margrethe i et tilfældigt tog nær dig. Hun foretager jomfrurejsen under jorden med et særtog, der kører turen rundt om København fra kl. 12.15-14.45.
fortsæt med at læse


























