Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nu skal en skamplet i København viskes ud

En ny fjernbusterminal ved Dybbølsbro Station kan stå klar i slutningen af 2022.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det skal være slut med at springe for livet, når man stiger ud af bussen fra Jylland og træder direkte ud på en cykelsti ved DGI-byen i København.

København ser nu ud til at få en længe ventet fjernbusterminal, der gør op med det årelange trafikale kaos på Ingerslevsgade ved DGI-byen, hvor en lang række fjernbusser i dag sætter passagerer af og på.

Det står klart efter, at et flertal i Folketinget har indgået en aftale om den kollektive trafik, der blandt andet afsætter 20 millioner kroner til en fjernbusterminal ved Dybbølsbro Station.

»De nuværende forhold har alt for længe været en skamplet på København, som vi ikke har kunnet være bekendt. Vi har længe presset på for, at der blev fundet en fælles løsning, og derfor er jeg enormt glad for, at et politisk flertal på Christiansborg endelig vil være med til det her sammenskudsgilde«, siger Københavns overborgmester, Frank Jensen (S).

Fjernbusterminalen skal samle og betjene de 1,4 millioner passagerer, der i dag benytter fjernbusser ved DGI Byen, ved Valby Station og i Bernstorffsgade. Den skal kunne betjene 195 busser, som kører til og fra København på et hverdagsdøgn.

Betingelse er ikke opfyldt

Den samlede pris for at opføre terminalen er 80 millioner kroner, og de københavnske politikere har allerede bevilget 38 millioner kroner til etableringen som led i den seneste budgetaftale.

Her fremgår det dog, at beløbet fra kommunen er betinget af, at Folketinget ville kaste et tilsvarende beløb efter terminalen.

Selv om de sidste godt 20 millioner nu skal hentes hos busselskaberne, har Frank Jensen ikke fantasi til at forestille sig, at terminalen ikke bliver til noget.

Han er overbevist om, at partierne bag budgettet stadig vil støtte projektet, og forventer også, at busselskaberne kan se fordelene i at få en ny, moderne station med bedre forhold for både passagerer og chauffører.

»Den kommer jo til at ligge supergodt med adgang til både S-tog, den nye metro til Sydhavnen og tæt på Hovedbanegården med venterum, kiosk og toiletter og langt bedre forhold for chaufførerne«, siger Frank Jensen.

Den nye fjernbusterminal skal anlægges af Vejdirektoratet. Planen er at sætte arbejdet i gang til næste år, så stationen kan åbne i slutningen af 2022.

Frank Jensen håber, at det på sigt bliver muligt at skærpe kravene til busserne i forhold til deres miljø- og klimabelastning, men allerede i dag er busserne omfattet af den miljøzone, der gælder i København med krav til blandt andet partikelfiltre.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden