Varmen er den samme. Den er bare ikke så sort mere.
Det sidste kul er losset ind i ovnene på Amagerværket, der nu har sagt farvel til olie og kul. I stedet tager det nye anlæg over og leverer varme og el via biomasse såsom træflis. Anlægget til 5 milliarder kroner overflødiggør Blok 3’s gamle kulanlæg, som lige efter påsken blev fodret med de sidste rester af kul fra lagrene.



























