Som enhver god borgmester holder Michael Ziegler fra Høje-Taastrup sig ikke for god til at holde en brandtale om fortræffelighederne i sin egen kommune. Men han er nu alligevel overrasket over, hvor hurtigt det er gået med at tiltrække nye borgere til de flere tusinde boliger, der i disse år skyder op i blandt andet Hedehusene.
»Det går meget hurtigere, end vi havde regnet med. Men jeg er da glad. For det viser, at vi har set rigtigt, når vi har valgt at bygge så mange nye boliger«, siger han.


























