Nu får de københavnske vælgere en chance for at sige ja eller nej til byggeriet på Amager Fælled.
Sådan lyder reaktionen fra Enhedslisten på Københavns Rådhus efter Planklagenævnets afgørelse om at indstille byggeriet indtil videre af hensyn til det beskyttede dyreliv på stedet. Den endelige afgørelse træffes først til januar. Det er på den anden side af kommunalvalget, der finder sted den 16. november, konstaterer Gorm Gunnarsen, der er Amager Fælled-ordfører for Enhedslisten i Københavns Borgerrepræsentation.


























