Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
 Mattias Tesfaye (S). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Mattias Tesfaye (S). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ffter kritik: Socialdemokratiet vil differentiere støtte til friskoler

Der er ikke flertal for Socialdemokratiets tidligere idé, så partiet vil differentiere støtte til friskoler.

Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Socialdemokratiet har tordnet mod den økonomiske støtte til friskoler, og partiformand Mette Frederiksen har kaldt det nuværende niveau for overbetaling.

Emnet har fyldt overraskende meget i valgkampen. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen har flere gange i direkte dueller været i totterne på hinanden på grund af emnet.

Det er et af de områder, hvor der er en tydelig forskel på Venstre, der foreslår en støtteprocent på 76, mens Socialdemokratiet ønsker en på 71.

Mødes på midten

Nu foreslår det største oppositionsparti at differentiere støtten for at få enderne til at mødes.

»Vi ønsker at styrke folkeskolens økonomi ved at sænke koblingsprocenten. Men vi kan se, der ikke umiddelbart er flertal, og der er rejst en række bekymringer blandt andet fra friskoler i landdistrikter«, siger fungerende politisk ordfører Mattias Tesfaye (S).

Derfor foreslår partiet, at friskoler, der ligger i områder, hvor der ikke umiddelbart er en folkeskole i nærheden eller i yderkommuner, skal friholdes for en nedsættelse af koblingsprocenten.

Den er det statslige tilskud, friskoler modtager per elev. En friskole modtager i dag 76 procent af udgifterne til folkeskolerne, mens forældrene skal betale resten.

Socialdemokratiet har ikke et konkret forslag til, hvad der skal defineres som yderkommuner. Partiet vil læne sig op af de definitioner, der tæller, når der årligt udbetales særlige tilskud til uddannelsesinstitutioner udenfor de større byer.

Friskolernes forening og Venstre frygter, at det vil føre til lukning af skoler at sænke støtten.

Mattias Tesfaye afviser, at der skulle være tale om stemmefiskeri, fordi det er blevet et varmt emne i valgkampen.

»Vi fastholder, at der er behov for en prioritering, for folkeskolens økonomi er blevet undergravet. Det er et forsøg på at anvise, hvor vi kan mødes, så på den måde er det ikke stemmefiskeri«, siger han.

Hvis koblingsprocenten sænkes, kan friskolerne, hvis de mangler penge, øge forældrebetalingen, trække på en eventuel formue eller optage lån.

Forslaget er en klokkeklar forbedring, mener børneordfører Jacob Mark (SF).

»Man bør også differentiere ud fra, hvem der tager et socialt ansvar. Vi kan se, at nogle friskoler i yderområder vil bukke under, hvis man sænker deres koblingsprocent. Mens de store privatskoler i storbyerne, der ikke tager et ansvar, bør få mindre«, siger han.

Venstre kalder det i en skriftlig kommentar dybt utroværdigt.

»Jeg kan forstå, at Mette Frederiksen heller ikke her har fremlagt nogen konkret model for, hvilke skoler der kan regne med at få tilskuddet, og hvilke skoler der vil få nedsat tilskuddet«.

»Det viser, at man ikke kan regne med, hvad man får med Mette Frederiksen, for hun ønsker ikke at give danskerne ærlige svar om sin politik«, siger fungerende politisk ordfører Sophie Løhde (V).

/ritzau/

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden