Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Løkke opgiver at danne en rent borgerlig regering

Lars Løkke Rasmussens førsteprioritet er nu at danne en regering henover midten.

Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dagen før valget opgiver Lars Løkke Rasmussen (V) at danne en ren borgerlig regering.

Det siger han til TV 2 News.

»Hvis der bliver et blåt flertal i morgen, så føler jeg mig overbevist om, at det bliver et blåt flertal, der vil inkludere partier, som jeg ikke vil bøje mig ud efter. Alternativt er så, at der ikke bliver et blåt flertal, og så har vi så en situation med en socialdemokratisk statsministerkandidat, der skal bøje sig ud med den yderste venstrefløj, og ingen af delene er i Danmarks interesse«, siger Løkke.

»Derfor er jeg nået den konklusion, at hvis Venstre får et styrket mandat i morgen, så vil jeg bruge al min energi, alle mine kræfter, al min kompetence og al min erfaring til at se, om ikke det er ladsiggørligt at samle en regering med ansvarlige, rutinerede partier henover midten. Der er brug for at bygge en bro«, fortsætter han.

Regeringen med Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti gik ellers oprindeligt til valg på at fortsætte med Lars Løkke Rasmussen som statsminister. Også da Løkke Rasmussen under valgkampen udgav sin meget omtalte bog, hvor han lufter tanker om en SV-regering, understregede han, at en borgerlig regering fortsat var hans førsteprioritet.

Men som valgkampen er skredet frem, »er det ikke nogen realistisk mulighed«, siger Løkke. Siden valgudskrivelsen har meningsmålingerne forudset en klar sejr til Mette Frederiksen.

Udelukker kun de yderste fløje

VLAK-regeringen går dog ikke af, selv om en fortsættelse af samme konstellation ikke længere er Lars Løkke Rasmussens førsteprioritet. Er der ikke ved første øjekast et flertal imod ham, agter han at blive.

»Regeringen sidder, og regeringen kan også blive siddende efter valgaftenen. Det her kræver ikke nødvendigvis nogen dronningerunde. Er der ikke et flertal, der erklærer mistillid til mig i morgen, så har vi jo stadig den her regering. Og så vil jeg straks gå i gang med at se på, hvordan den regering kan omdannes, udvides, komme op at stå på et grundlag, der samler frem for at splitte Danmark«, siger Løkke.

Adspurgt, hvilke partier han forestiller sig, skal være en del af en regering henover midten, svarer han:

»Jeg udelukker ikke nogen på forhånd, bortset fra de yderste fløje på begge sider«.

Radikale: Et drømmescenarie

Da Lars Løkke Rasmussen første gang nævnte muligheden for en SV-regering, blev han blankt afvist af S-formand Mette Frederiksen.

Til gengæld har Radikale Venstre været mere imødekommende. I dagens Jyllands-Posten kalder Martin Lidegaard, næstformand i folketingsgruppen, en SV-regering for et »drømmescenarie«.

I Dansk Folkeparti siger formand Kristian Thulesen Dahl, at det afgørende for ham er, hvorvidt en SV-regering vil basere sig på Radikale Venstre eller Dansk Folkeparti.

»Det er super fint at tale om et samarbejde mellem Socialdemokratiet og Venstre, men det er klart, at som formand for Dansk Folkeparti er det en forudsætning for, at det vil være fornuftigt, at vi selv indgår i det samarbejde«, siger han til TV 2.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden