Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kort før midnat tirsdag og efter 20 dages forhandlinger, kom S, Enhedslisten, SF og Radikale ud af forhandlingslokalet og annoncerede, at de fire partier er enige om en fælles forståelse.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kort før midnat tirsdag og efter 20 dages forhandlinger, kom S, Enhedslisten, SF og Radikale ud af forhandlingslokalet og annoncerede, at de fire partier er enige om en fælles forståelse.

Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Overblik: Det er partierne enige om

En ny S-regering skal blandt andet udarbejde lovbestemte minimumsnormeringer.

Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I Socialdemokratiet er man enig med Enhedslisten, SF og Radikale Venstre om kursen for en ny regering i Danmark.

Her er nogle af hovedpunkterne i den politiske forståelse, der har fået navnet ’Retfærdig retning for Danmark’.

Nye minimumsnormeringer

Der skal indføres lovbundne minimumsnormeringer for børn og personale i daginstitutioner. De skal implementeres i perioden frem mod 2025. Det påbegyndes med kommuneaftalen for 2020. Som følge heraf ansættes mere pædagogisk personale ud over den forøgelse, der følger af det demografiske træk.

Børnefamilierne ud af Sjælsmark

Der skal findes en mere hensigtsmæssig lokalitet til et udrejsecenter kun for børnefamilier end Udrejsecenter Sjælsmark. Det nye udrejsecenter skal indrettes efter anbefalingerne fra Røde Kors og Ombudsmandens rapport vedrørende forholdene på Sjælsmark.

Dropper center på øen Lindholm

Der var lagt op til at oprette et center for kriminelle udvisningsdømte på øen Lindholm i Stege Bugt. Men en ny regering vil iværksætte en ny undersøgelse af, hvor de bedst kan placeres, så længe de opholder sig i Danmark.

Modtagelse af kvoteflygtninge

Det er en ny regerings vurdering, at modtagelsen af kvoteflygtninge med særligt fokus på kvinder og børn kan genoptages i 2020. En ny regering vil dog allerede i 2019 modtage den mindre gruppe særligt behandlingskrævende kvoteflygtninge.

Kontanthjælpsloft afskaffes på sigt i sin nuværende form

For at bekæmpe fattigdom nedsættes en ydelseskommission, som efter senest 12 måneder skal foreslå anbefalinger på ydelsesområdet. Anbefalingerne skal afhjælpe problemerne med børnefattigdom og understøtte, at flere kommer i beskæftigelse, og at ydelsessystemet bliver enklere indrettet. Anbefalingerne skal også anvise en erstatning for kontanthjælpsloftet, så det afskaffes, uden at det omvendt bliver muligt at modtage offentlig ydelse i ubegrænset omfang.

Kontant tilskud til børnefamilier

Indtil en ydelseskommissionen har fremlagt sine anbefalinger, ydes målrettet hjælp til de berørte børnefamilier. Der afsættes 250-300 mio. kr. årligt til et midlertidigt kontant børnetilskud, som indføres hurtigst muligt og målrettes børn i alderen 0 til 14 år i familier, der er omfattet af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen.

Sænkelse af integrationsydelse annulleres

Ud over det midlertidige børnetilskud sættes den tidligere regerings planlagte ændringer af kontanthjælpssystemet i bero, indtil ydelseskommissionen har fremlagt sine anbefalinger. Derfor annulleres den vedtagne reduktion af integrationsydelsen fra 1. januar 2020.

Styrket integration

En ny regering vil føre en politik, der styrker integrationen og det forhold, at mennesker, uanset hvor kort eller lang tid de opholder sig i Danmark, bidrager til samfundet, lærer sproget og kommer i beskæftigelse.

Mål om 10 mia. kr. til investeringer i 2025

En ny regering ønsker at dække det demografiske træk på velfærden, så pengene følger med, i takt med at der bliver flere børn og ældre. Herudover vil en ny regering sikre et velfærdsløft, der reelt løfter velfærdsniveauet i forhold til i dag. Det kræver finansiering. Derfor vil en ny regering have som mål at tilvejebringe ny finansiering på op imod 10 mia. kr. i 2025 for at kunne nå målene om investering i børns opvækst, uddannelse og opkvalificering, bekæmpelse af fattigdom og reducering af ulighed samt sikring af gode rammevilkår for dansk erhvervsliv.

Beskæftigelsen må ikke svækkes

En ny regering vil basere sin økonomiske politik på en række forudsætninger, herunder at nye udgiftsdrivende forslag skal finansieres på den årlige finanslov eller som en del af de aftaler, der indgås. Og at initiativer, der måtte reducere beskæftigelsen, modsvares af andre – men ikke nødvendigvis samtidige – tiltag, der som minimum øger beskæftigelsen tilsvarende. Samt at de økonomiske skel i samfundet ikke forøges, at skatten i toppen ikke sænkes, og at det sociale sikkerhedsnet ikke forringes.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Public service skal styrkes

Regeringen vil gøre status på implementeringen af medieaftalen og på den baggrund indbyde til politiske drøftelser med det mål at styrke dansk public service og blandt andet tage initiativ til, at streamingtjenester bidrager mere til danskproduceret indhold.

Ny klimalov med bindende mål

I det førstkommende folketingsår vil en ny regering fremlægge et forslag til en klimalov med bindende delmål og bindende langsigtede mål, indeholdende et mål om i 2030 at have reduceret udslippet af drivhusgas med 70 procent.

Det står der ikke noget om

I aftalen står der ikke noget om, hvordan partierne vil finansiere de konkrete initiativer såsom minimumsnormeringer og reduktionen af udledning af drivhusgas. Der står heller intet om ret til tidlig pension målrettet fysisk og psykisk nedslidte, der har været et centralt forslag fra S-formand Mette Frederiksen i valgkampen.

Dokumentation Se hele aftalen her

Kilde: Politisk forståelse mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten: ’Retfærdig retning for Danmark’

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden