Karen Jespersen som rødstrømpe i 1970.
Foto: RASM FINN

Karen Jespersen som rødstrømpe i 1970.

Politik

Rødstrømpen blev islamkritiker

Portræt: Karen Jespersen har prøvet lidt af hvert politisk. I dag overraskede hun så atter ved at gå som velfærdsminister.

Politik

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) overraskede alle med at udnævne hende til velfærdsminister i 2007.

Og i dag svarede Karen Jespersen (V) så igen ved overraskende gå i de samme timer og minutter, hvor statsministeren er på vej ud af dansk politik.

Karen Jespersens karriere har da også budt på den ene overraskelse efter den anden, efterhånden som hun politisk, skridt for skridt, er rykket fra den yderste politiske venstrefløj til partiet Venstre. Rute: VS-SF-S-V.

Sprang ud som rødstrømpe
Den tidligere VS'er var således blandt andet en yderst vellidt og populær socialminister under Poul Nyrup Rasmussen (S) fra 1993 til 1994 og igen fra 1994 til 2000. Og under SR-regeringen nåede Karen Jespersen også i en kortere periode at være indenrigsminister fra 2000 og frem til regeringsskiftet i 2001.

Karen Jespersens interesse for socialpolitikken blev grundlagt, da hun - som datter af arbejdsmand Knud Jespersen og viktualiehandler Anna Jespersen - voksede op i Nansensgade, i det gamle arbejderkvarter i København.

Senere meldte hun sig under de røde faner og blev venstresocialist og aktiv i Rødstrømpebevægelsen. Fra 1974 til 1977 var hun redaktør på tidsskriftet Politisk Revy, og siden - indtil 1989 - arbejdede hun først som politisk reporter på både dagbladet Information og derefter på TV Avisen.

Fik navnet Ø-Karen
Karen Jespersen røg dog som indenrigsminister hurtig, og flere gange, i clinch med sine socialdemokratiske partifæller på grund af rollen som 'strammer' i udlændingepolitikken, efter at hun blandt andet forslog at isolere kriminelle asylansøgere på en øde ø. Et forslag, der i folkemunde gav hende tilnavnet "Ø-Karen" og skabte heftig kritik.

Sluttelig endte Karen Jespersen med at forlade Folketinget og smække med døren: Socialdemokraternes politik betød en dårlige integration og en opsplitning af samfundet.

Den stramme kurs i udlændingedebatten og kritikken af Socialdemokraterne blev efterfølgende hendes politiske mærkesag.

Endte som islam-kritiker
Sammen med manden, den politiske kommentator Ralf Pittelkow, turnerede de land og rige rundt i forbindelse med deres islamkritiske bog 'Islamister og naivister'.

En linje, Karen Jespersen fortsatte som medlem af Venstre og velfærdsminister og som tidligere på året fik oppositionen til at opfordre statsministeren til at fyre hende - eller i det mindste få hende til at koncentrere sig om de socialt udsatte og ikke muslimerne.

Det var en kritik,som Karen Jespersen selv stillede sig undrende overfor med henvisning til, at der er en klar sammenhæng mellem en kamp for danske værdier og socialpolitik.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce