K-formand. Der var blomster til den nye formand for de konservative på dagens gruppemøde, hvor alle nikkede ja til Søren Pape Poulsen som ny leder.
Foto: Jens Dresling

K-formand. Der var blomster til den nye formand for de konservative på dagens gruppemøde, hvor alle nikkede ja til Søren Pape Poulsen som ny leder.

Politik

Konservativ folketingsgruppe nikker ja til Pape

Der er 100 procent opbakning til Pape, siger gruppeformand Brian Mikkelsen.

Politik

Den konservative folketingsgruppe har sagt ja til Søren Pape Poulsen som ny politisk leder for partiet.

Det bekræfter gruppeformand Brian Mikkelsen efter et ganske kort gruppemøde.

»Der er 100 procent opbakning til Søren Pape som politisk leder«, siger Brian Mikkelsen.

På mødet var der klapsalver til den afgående formand Lars Barfoed, som ifølge Brian Mikkelsen har moderniseret partiet og »skaffet mange resultater«.

Og nu er det tid til at se fremad.

»Nu er alle glade for, at vi får Søren Pape som leder. Han får ikke konflikter frem, han får resultater. Han er en samler«, lyder karakteristikken fra Brian Mikkelsen.

Han forsikrer, at formandsvalget ikke indebærer fløjkrige, som tidligere har martret partiet.

»Alle er enige om, at vi skal have Søren Pape. Alle i folketingsgruppen. Alle i baglandet«, siger han.

Søren Pape Poulsen vil få kontor på Christiansborg, og det bliver ham, der skal stå i spidsen for partiets forhandlinger om blandt andet finansloven i efteråret. Men da han ikke er medlem af folketinget får han ikke mulighed for at markere sig fra tingets talerstol.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce