Så sent som på et møde i Ankara i dag har politisk direktør Jesper Møller Sørensen fra Udenrigsministeriet understreget over for de tyrkiske myndigheder, at Danmark på ingen måde accepterer ulovlig overvågning.
Med den nye oplysning forsøgte udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) under et samråd på Christiansborg at afværge angreb fra oppositionen, der beskylder ham for at reagere for sent og for lidt på historier om, at Tyrkiets ambassade i København indsamler oplysninger om dansk-tyrkere, som er kritiske over for styret.
Det stiller dog på ingen måde oppositionen tilfreds.
»Udenrigsministeren lader som om, at det her nok ikke finder sted, når al sund fornuft tilsiger, at det her finder sted. Det betyder også, at hans reaktion bliver for svag«, siger udenrigsordfører Nick Hækkerup (S).
Kupforsøg afføder skvulp i Danmark
Politiken og andre medier har afdækket, hvordan myndighederne i Tyrkiet efter kupforsøget i juli sidste år rettet mod præsident Recep Tayyip Erdoğan har overvåget borgere, skoler og organisationer i Danmark. Det sker, fordi styret i Tyrkiet mener, at de sympatiserer med den tidligere imam Fethullah Gülen, der mistænkes for at stå bag kupforsøget.
Af samme årsag har Udenrigsministeriet da også tidligere understreget over for tyrkerne, at Danmark ikke accepterer ulovlig forfølgelse af politiske modstandere. Det skete blandt andet på et møde i marts, hvor chargé d'affairs Bora Kerimoglu fra Tyrkiets ambassade har afvist, at den slags fandt sted. Her forsikrede repræsentanten, at »tyrkiske myndigheder (...) ikke registrerer personer, der er i opposition til eller kritiske over for regeringen«, oplyste Udenrigsministeriet efterfølgende. Ministeriet fastslog også, at »registrering og angiveri af borgere i Danmark til fremmede lande, herunder de tyrkiske myndigheder, vil være strafbart såfremt angiveriet kan påvises«.
Ikke mindst derfor var det en opsigtsvækkende forsidehistorie om selvsamme sag, som Kristeligt Dagblad kunne bringe i april.
Den ene repræsentant modsiger den anden
I stedet for at nægte ethvert kendskab til overvågningen, så bekræftede en anden ansat ved ambassaden, religiøs rådgiver Adnan Bülent Baloğlu, at en overvågning finder sted. Han forsvarede den med et argument om, at »indsamling af information er en stats refleks på et forfærdeligt kupforsøg, hvor folk er blevet brutalt dræbt«.
På den baggrund borede oppositionen under dagens samråd i spørgsmålet om, hvorvidt Anders Samuelsen blev præsenteret for et skønmaleri eller sågar en løgn, da han i første omgang fik en orientering fra den tyrkiske ambassade, fordi meldingen fra mødet i marts står i kontrast til de senere udtalelser til Kristeligt Dagblad i april.
Anders Samuelsen hæfter sig ved, at Tyrkiet så sent som på dagens møde i Ankara har taget afstand fra interviewet og understreger, at han i sin egenskab af udenrigsminister kan lægge et diplomatisk pres på Tyrkiet, men ikke gøre sig til dommer over, hvad der egentlig er sket.
