Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Aviser: LA's politiske nederlag er totalt

Ifølge Jyllands-Posten er Anders Samuelsen blevet kørt over i magtspillet på Christiansborg.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Flere af de store danske aviser langer onsdag ud efter Liberal Alliance.

Det sker, efter at Anders Samuelsen på et pressemøde tirsdag aften annoncerede, at man foreløbig dropper kravet om skattelettelser og i stedet stemmer for finansloven.

Indtil da havde partiet ment, at skattelettelser var en forudsætning for et ja til finansloven.

I Jyllands-Postens leder mener man, at regeringspartiets troværdighed er helt i bund.

» LA er helt planmæssigt blevet kørt godt og grundigt over i magtspillet med de tunge drenge på Christiansborg. Her kan partiets formand (politisk leder, red.), Anders Samuelsen, slet ikke være med«.

»Det politiske nederlag er totalt. Afklædningen for åbent tæppe (er, red.) nærmest tåkrummende amatøragtig, står der i lederen i onsdagens avis.

Hos Berlingske mener man, at det næsten var 'amatøragtigt og dumt at kæmpe så hårdt mod Dansk Folkepartis modvilje'.

Alligevel er der også ros fra Berlingskes chefredaktion.

»Men den gode vilje fortjener partiet anerkendelse for«, lyder det.

I en analyse i Politiken skriver politisk redaktør Anders Bæksgaard, at der er intet, der tyder på, at statsministeren får arbejdsro efter nytår.

Efter Samuelsens pressemøde holdt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sit eget. Her forklarede han, at han er ærgerlig over, at en skatteaftale er blevet koblet sammen med en aftale om udlændingestramninger.

Selv om det måske ligner, at julefreden har sænket sig, skal statsministeren nok få rigeligt at se til efter nytår.

»Når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og resten af ministrene vender tilbage fra juleferie, er der intet, der tyder på, at krisen i blå blok vil være løst«.

»Danmark har for tiden en statsminister med meget usædvanlig begrænset manøvredygtighed, og ganske lidt tyder på, at det vil ændre sig, bare fordi det bliver januar«, skriver Anders Bæksgaard.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden