0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Emma Sejersen (arkiv)
Foto: Emma Sejersen (arkiv)

Speciallæge Trine Sander og en afdelingssygeplejerske. er på besøg på et plejehjem.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Finansminister lover højt og helligt ikke at spare på sundhed

Regionerne sukker forud for møde med finansministeren efter at få fjernet barrierer i sundhedsvæsenet.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Løfter er en sjældenhed i politik, men forud for et møde med Danske Regioner lykkes det at liste et ud af finansminister Kristian Jensen (V).

Han lover, at der i sundhedsudspillet på ingen måde spares på de sundhedsansatte, populært kaldet varme hænder, som borgerne møder ved sygdom.

»Ja, det kan jeg love, jeg kan endda love mere end det. Jeg kan love, at vi i de kommende år kommer til at investere endnu flere penge ind i sundhedsvæsenet. De seks milliarder kroner er milliarder, som kommer ud af den her reform«.

»Ved siden af det ligger der hele det råderum, som er i dansk økonomi, som vi i de kommende år vil bruge en stor del af på at forbedre sundhedsvæsenet«, siger finansministeren.

De seks milliarder kroner i sundhedsudspillet, han henviser til, findes ved besparelser på administration og løn til folkevalgte, regionernes formue, tidligere finanslove og omstrukturering.

Han har inviteret formandskabet fra regionsrådene, der driver sundhedsvæsenet, men som står til at blive sløjfet, til en gennemgang af sundhedsudspillet, der blev præsenteret onsdag af regeringen.

Regionsrådsformand Stephanie Lose er trods sit medlemskab af Venstre en af de større kritikere af reformen.

Hun mener, at regeringen vil i gang med en stor strukturreform, som der ikke er brug for. Regeringen kunne i stedet gennemføre store dele af udspillet indenfor den nuværende struktur.

Lose peger først og fremmest på at få fjernet de barrierer, hvilket regeringen dog også lægger op til, hvor der satses på rekruttering og almen praksis.

»Man kan fjerne de barrierer, som der er lagt op til at fjerne, det har vi sukket efter i regionerne. Give bedre mulighed for fælles økonomi, fælles ledelse og organisering. Det er det, man lægger op til og har efterspurgt i lang tid«.

»At styrke samarbejdet i de nuværende klyngestrukturer, som skal hedde sundhedsfællesskaber, det giver rigtig god mening. Det kan man også sagtens gøre i den nuværende struktur«, siger hun.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden