Det omdiskuterede og af humanitære organisationer stærkt kritiserede paradigmeskift i udlændingepolitikken er torsdag formiddag vedtaget i Folketinget.
Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet stemte for.
Lovpakken skal ændre fokus fra integration af flygtninge til hjemsendelse.
Men hvor mange flere flygtninge, der rent faktisk vil blive sendt hjem, kan udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) ikke sige noget om.
»Vi forventer en mærkbar effekt. Men det er selvsagt, at man ikke kan sætte et tal på«, siger ministeren under debatten.
Her er hovedpunkterne i Støjbergs nye stramningSocialdemokratiet stemmer for det samlede forslag, selv om partiet er imod dele af det, blandt andet at integrationsydelsen skal sættes ned.
Partiets ordfører Mattias Tesfaye mener, at den største effekt handler om den attitude, som samfundet møder nytilkomne flygtninge med.
»Folk bliver mødt med en mere ærlig besked om, at det er et midlertidigt ophold, de skal have i Danmark«, lyder hans vurdering af, hvad der er den største ændring.
Massiv kritik af nye regler
Fra venstre side af Folketinget er der massiv kritik af de nye regler.
»Hvis man skal skære det her ind til benet, så handler det om at gøre livet sværere og mindre behageligt for de mennesker, der er kommet hertil på flugt fra Assads tøndebombninger og Islamisk Stats sexslaveri og terror«, siger Enhedslistens ordfører, Pelle Dragsted.
Paradigmeskiftet er betegnelsen for en lang række lovændringer, der skal ændre på, at ni ud af ti flygtninge ender med at blive i Danmark permanent.
Efter en bumlet slutspurt får Støjberg i dag vedtaget sine udlændingestramningerMålet er, at flygtninge skal sendes ud, når der er fredeligt nok i deres oprindelsesland.
»Nu vender folk tilbage fra nærområderne. Så synes jeg også, at vi kunne begynde at sende de syrere hjem, der er her«, siger Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Christian Langballe, under debatten.
Ritzau
fortsæt med at læse
