Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Borgerne i Thorshavn og det øvrige Færøerne skal snart til stemmeurnerne.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Færøsk lagmand udskriver valg i åbningstale

Valget til det færøske lagting er udskrevet til den 31. august, som er den seneste dag, det kan afholdes.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den færøske lagmand, Aksel V. Johannesen, har udskrevet valg på Færøerne til afholdelse 31. august.

Dermed kommer den nuværende regering til at sidde hele valgperioden, fordi 31. august er den seneste dag, det er muligt at afholde valg.

De sidste fire år har Aksel V. Johannesen (S) været lagmand - Færøernes svar på statsministerposten - og han har siddet som leder af en landsstyrekoalition bestående af de tre partier Socialdemokratiet, Uafhængighedspartiet Tjódveldi og det lille borgerlige parti Framsøkn.

Aksel V. Johannesen udskrev valget, samtidig med at han mandag på Færøernes nationaldag åbnede Lagtinget. Han har samtidig gjort det klart, at han gerne ser, at den samme koalition fortsætter:

»Værdierne i samfundet kommer nu meget mere alle færinger til gode, fremfor at de som før blev samlet på få hænder. Vores samfund er blevet mere nutidssvarende, og befolkningstallet er vokset hurtigere, end vi havde turde at drømme om«, sagde Aksel V. Johannsen.

To nye partier

I den forbindelse nævnte han, hvordan den økonomiske fremgang de forgangne år har været medvirkende til en meget lav arbejdsløshed.

Ved dette lagtingsvalg ventes ni partier at stille op. Foruden de syv partier, som igennem mange år har været en del af det politiske billede på Færøerne, har to nydannede partier meddelt, at de vil forsøge at opnå valg til Lagtinget.

Det ene af de nye partier går først og fremmest ind for, at der gives nemmere adgang til cannabis i forbindelse med smerte- og sygdomsbehandling, mens det andet parti blandt andet går ind for mere liberale forhold for erhvervslivet.

På Færøerne er der tradition for en stor valgdeltagelse, når det drejer sig om lagtingsvalg i modsætning til folketingsvalg.

For fire år siden, da færingerne satte deres kryds og stemte medlemmer i Lagtinget, var valgdeltagelsen 88,8 procent.

Ved det netop overståede folketingsvalg grundlovsdag, hvor Færøernes to pladser i Folketinget skulle besættes, var valgdeltagelsen 70,3 procent.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden