0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Emma Sejersen
Arkivfoto: Emma Sejersen
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Radikale Venstre vil have en ny flyafgift med på S-regeringens første finanslov

Enhedslisten og SF er positive, mens Socialdemokratiet »har bekymringer«, når det gælder flyafgift.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når den socialdemokratiske regering inden længe skal indlede forhandlinger om sin første finanslov, vil Radikale Venstre tage et stærkt ønske om en flyafgift med ind til bordet.

»Folketingsvalget har skabt et håb om grøn forandring – og det haster, og vi skal investere massivt i klimaet. Derfor vil en forureningsafgift på fly indgå i vores finanslovsforslag og indspil til forhandlinger om en klimalov og handlingsplan«, siger politisk leder Morten Østergaard.

Konkret foreslår partiet at indføre en afgift, der afhænger af, hvor meget CO2 et fly udleder. For hvert ton udledt CO2 skal flyselskabet betale 250 kroner i afgift, og det skal gælde alle fly, der letter fra Danmark. Ud over at det vil give penge i kassen, vil det også opfordre selskaberne til at tænke mere klimavenligt, mener Østergaard.

»Så vi belønner de flyselskaber, der går forrest i den grønne omstilling, og giver dem en konkurrencefordel«, siger han om forslaget, der også er en del af den klimaplan, Radikale Venstre præsenterede i foråret.

Vil selskaberne ikke bare lægge afgiften over på billetterne, så det i sidste ende bliver passagererne, der betaler?

»I modsætning til en billetafgift, som andre partier foreslår, så vil en CO2-afgift give incitament til at øge brugen af grønne brændsler, og derfor vil det blive et konkurrenceparameter for flyselskaberne at omstille for at holde billetprisen nede«.

Brug for penge

Umiddelbart bakker SF-formand Pia Olsen Dyhr op om det radikale ønske.

»Det synes jeg lyder rigtig positivt. Vi skal gøre mere for at nedbringe flybranchens klimabelastning. Den konkrete model må vi så diskutere, så den virker efter hensigten og ikke er socialt skæv«, siger hun.

Enhedslisten vil også gerne diskutere flyafgifter med finansministeren.

»Vi synes også, det er rigtig vigtigt, at flyselskaber kommer til at betale en reel pris for flys forurening, så tankerne er gode. Vi er helt åbne for at kigge på modeller, men det vigtigste for os i den grønne omstilling er, at den også er socialt afbalanceret, og jeg kan være bekymret for, om Radikale har tænkt på det i det her forslag«, siger klimaordfører Mai Villadsen.

Det er at tage en lille smule pis på klimapolitikken, at man bare hoster op med simple, symbolpolitiske løsninger

Morten Østergaard kan allerede nu få øje på mange udgifter på den kommende finanslov, hvis det forståelsespapir, som statsminister Mette Frederiksen (S) inden regeringsdannelsen forhandlede på plads med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, skal blive til virkelighed.

»På finansloven skal vi jo tage hul på spørgsmålet om, at vi skal øge antallet af pædagoger i vores daginstitutioner. Vi har også en brændende ambition om at løfte folkeskolen og investere i de uddannelser, der er skåret ned på. Og jeg ved jo, at vi kommer også til at skulle levere en bedre ældrepleje og investeringer i sundhed. Så jeg advarer mod den tendens til at sige ork, valgperioden er fire år, vi når det nok«, siger han.

Derfor minder han om en formulering i forståelsespapiret, der lyder, at en ny regering vil have som mål, at »der tilvejebringes ny finansiering på op imod 10 milliarder kroner i 2025«. De første skridt i retning mod det mål skal kunne læses ud af den kommende finanslov, mener Østergaard.

»Det skal jo være sådan, at når vi kigger på finanslovsaftalen og den økonomiske politik, den beskriver for det kommende år, så lever det op til forståelsespapiret. Der handler det både om et øget råderum, men jo også at man ikke bruger penge, man ikke har. Så derfor kan jeg ikke få mit ambitionsniveau til at hænge sammen, hvis ikke også vi finder nye indtægter«, siger han.

Annonce

S har bekymringer

I forståelsespapiret står der ikke noget konkret om flyafgifter, men en ny regering skal »igangsætte initiativer, der skal sikre mere bæredygtig flytransport«, lyder det. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra finansminister Nicolai Wammen (S), men finansordfører i Socialdemokratiet Christian Rabjerg Madsen roser de radikale for at komme med forslag til finansieringskilder.

»Det ser vi frem til at drøfte med de radikale. Det er velkendt, at vi har nogle bekymringer i forhold til flyafgifter, og dem har vi stadigvæk«, siger han og tilføjer, at de også går på den sociale balance.

Morten Østergaard opfordrer også til, at S-regeringen søger det brede samarbejde, når det gælder de grønne spørgsmål. Selv vil han gerne spille sammen med Venstre.

»Tilsammen er Venstre og vi jo to ud af de tre muligheder, der er for at lave flertal i Folketinget. Det er måske ikke så oplagt at søge Dansk Folkeparti, hvis det er det grønne, man vil. Derfor vil vi selvfølgelig også trykprøve Venstre på, hvad der skal til, sådan at vi kan præge forhandlingerne. Også hvis der kan være andre, der synes, det skal laves i en snævrere kreds«, siger han.

I det store oppositionsparti er klimaordfører Thomas Danielsen dog umiddelbart skeptisk over for Østergaards konkrete forslag.

»Det er at tage en lille smule pis på klimapolitikken, at man bare hoster op med simple, symbolpolitiske løsninger. Vi kan se, at i de fleste lande har en flyafgift ikke haft nogen som helst effekt«, siger han.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden

    Seneste nyt