Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lars Løkke trækker sig som Venstres formand

Vigtigt at holde fast i sin selvrespekt. Tak for mange gode år, skriver Løkke på Twitter.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Lars Løkke Rasmussen har trukket sig som formand for Venstre.

»Vigtigt at holde fast i sin selvrespekt. Kan ikke være formand for et parti, hvor jeg som formand afskæres for min mulighed for at få diskuteret og afprøvet den politiske linje, jeg har lagt, i det landsmødeforum, hvor jeg er valgt. Tak for mange gode år«, skriver han på Twitter.

Partiets hovedbestyrelse holder i øjeblikket møde på Hotel Kellers Park lidt uden for Vejle. Fredag aften var partiets forretningsudvalg samlet i et seks timer langt møde, som omkring midnat blev suspenderet.

Ifølge Kristian Jensen, der tillige er gået af som Venstres næstformand, foreslog Jensen på fredagens møde, at både Løkke og Jensen skulle trække sig fra deres poster, hvilket Løkke i første omgang skal have afslået.

Derefter meddelte Kristian Jensen, at han derfor selv ville stille op som kandidat til formandsposten i Venstre på et ekstraordinært landsmøde den 21. september.

Forretningsudvalgsmødet blev genoptaget lørdag morgen, og her meddelte Lars Løkke, at han nu havde besluttet at trække sig som partiformand.

»Det gør, at jeg selvfølgelig står ved det, jeg har tilkendegivet fra starten af: At hvis Venstre har mulighed for at kunne få en ren start, få fokus på de politiske resultater, få mandet op i forhold til den regering, der har masser af løfter og ingen forslag, ingen konkret politik, ja, så skal min person ikke stå i vejen«, siger Kristian Jensen lørdag formiddag.

»Jeg har i nu 30 år været aktiv for Venstre, og jeg ønsker ikke, at min person skal stå i vejen for Venstres fremgang. Derfor har jeg meddelt hovedbestyrelsen, at jeg selvfølgelig også på et ekstraordinært landsmøde trækker mig som næstformand«, siger Jensen.

Uro på bagsmækken

Flere markante stemmer i partiets bagland har de seneste uger krævet, at Lars Løkke og Kristian Jensen skulle trække sig fra partiets top.

Baglandet begyndte at tale efter Venstres sommergruppemøde i starten af august, hvor Venstre-veteran Claus Hjort Frederiksen stillede spørgsmålstegn ved Kristian Jensens rolle som næstformand.

Lars Løkke Rasmussen har de seneste dage argumenteret for at fremrykke Venstres landsmøde, hvor partiets politiske linje skulle diskuteres. En linje, der sikrede Venstre fremgang ved seneste folketingsvalg, selv om partiet tabte regeringsmagten til Socialdemokratiet.

Andre kræfter i partiet har dog ønsket et ekstraordinært landsmøde, hvor partiets fremtidige ledelse skulle være eneste programpunkt.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden