Med regeringens kommende finanslov afsættes 1 milliard kroner ekstra til grøn forskning allerede fra næste år. Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen i forbindelse med Socialdemokratiets årlige partikongres i Aalborg.
Pengene skal være med til at sikre, at regeringen når i mål med sin klimaambition om at reducere udslippet af drivhusgasser med 70 procent i 2030.
»Vi har helt utrolig travlt med den grønne omstilling. Klimaforandringerne går stærkt. Vi kan se det. Vi kan mærke det. Men vi må erkende, at de store landvindinger af teknologisk karakter ikke kommer fra den ene dag til den anden. Løkke-regeringen startede med at skære ned på det grønne område, vi gør det modsatte«, siger Mette Frederiksen i et interview med Politiken.
Ifølge beregninger fra Forskningsministeriet faldt investeringerne i grøn forskning fra knap 1,5 milliarder kroner i 2015 til 1,08 milliarder kroner i 2020. Med den ekstra milliard kroner hæves det samlede beløb målrettet grøn forskning til 2,175 milliarder kroner årligt, viser regeringens beregninger.
Mette Frederiksen forklarer, at særligt landbrugssektoren og transportsektoren har brug for hjælp.
»Hvis vi skal reducere udslippet af drivhusgasser med 70 procent, så skal vi finde de svar, vi ikke kan komme med. Hele vores vindmølleeventyr fortæller os, at ny teknologi altid er betinget af ny forskning og noget af det mest effektfulde. Men for at kunne tage det næste store, grønne skridt, så skal vi have forsket mere på landbrugsområdet og på transportområdet«, siger Mette Frederiksen.
Hun peger på, at forskning i sammensætning af foder og staldsystemer er et godt sted at starte. Derudover bør der forskes mere i, hvordan vores transportsektor bliver mere klimavenlig. Både til lands og til vands.
»Vi skal også finde ud af, hvordan vi hjælper det maritime Danmark, så vi kan sejle mindre klimabelastende. Mærsk har jo selv erklæret, at de ønsker at være klimaneutrale, men vi har behov for mere forskning«, siger Frederiksen, der kalder det en »håndsrækning til dansk erhvervsliv«.
Bedre havvind og eniergi-øer
Ifølge opgørelser fra EU er forskere og virksomheder i Danmark blandt de dygtigste til at udvikle grønne energiløsninger på fremtidens klimaproblemer. Eksempelvis har eksperter herhjemme som noget nyt forbedret fortøjningerne til flydende havvindmøller, så vindmøller kan placeres på større dybder end tidligere. Forskere på DTU skal undersøge, om man kan lave en ’energi-ø’ i Nordsøen, der kan udvinde og lagre energi fra havvind og med tiden forsyne store dele af Europa med grøn strøm.
Det er projekter som disse, der skal styrkes ved mere grøn forskning, påpegede Mette Frederiksen i sin tale lørdag på Socialdemokratiets krongres.
Professor Jacob Østergaard ved Center for El og Energi på DTU leder forskningsprojektet i Nordsøen og kalder statsministerens melding for »rigtig fornuftig«.
»At få skabt et nyt nordsøprojekt kræver en forskningsindsats, og det indeholder et kæmpe potentiale. Der er vindenergi nok til, at man kan udfase alle Europas kulkraftværker«, siger Jacob Østergaard.
Han tilføjer, at penge ikke gør det alene, hvis man vil fremme grøn omstilling. Regeringen er nødt til også at ændre lovgivningen på udvalgte områder.
»Vi har behov for, at reguleringen følger med. Hvis jeg skal forklare det enkelt, er der regler, som bremser den grønne omstilling. Hvis jeg eksempelvis har et solcelleanlæg, og du har en elbil, kan jeg i dag ikke sælge min overskydende strøm til dig. Den skal sendes tilbage til elnettet. Den grønne omstilling kan accelereres, hvis regeringen vil etablere testzoner, hvor samspillet mellem en justeret regulering og sådanne nye løsninger kan afprøves«, siger Jacob Østergaard.
DI: Første skridt på vejen
Pengene til regeringens grønne milliard kommer flere steder fra. 630 millioner hentes ved at hæve den såkaldte forskningsreserve på den kommende finanslov.
Derudover henter regeringen knap 200 millioner kroner ved at skrotte statens støtte til de såkaldte nobel-centre, som tidligere forskningsminister Søren Pind igangsatte med det formål at skaffe Danmark en nobelpris. Derudover henter man 200 millioner kroner fra den frie forskningsfond og Innovationsfonden, som nu målrettes grøn forskning.
