Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Denne artikel er en gave fra Bo Hjuler. Som Politiken-abonnent kan du ubegrænset dele artikler med dine venner og familie.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mette Frederiksen vil sprøjte en ekstra milliard ind i grønne investeringer

Statsministeren er klar med 1 milliard kroner målrettet grøn forskning. Et skridt på vejen, lyder det fra Dansk Industri.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med regeringens kommende finanslov afsættes 1 milliard kroner ekstra til grøn forskning allerede fra næste år. Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen i forbindelse med Socialdemokratiets årlige partikongres i Aalborg.

Pengene skal være med til at sikre, at regeringen når i mål med sin klimaambition om at reducere udslippet af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

»Vi har helt utrolig travlt med den grønne omstilling. Klimaforandringerne går stærkt. Vi kan se det. Vi kan mærke det. Men vi må erkende, at de store landvindinger af teknologisk karakter ikke kommer fra den ene dag til den anden. Løkke-regeringen startede med at skære ned på det grønne område, vi gør det modsatte«, siger Mette Frederiksen i et interview med Politiken.

Ifølge beregninger fra Forskningsministeriet faldt investeringerne i grøn forskning fra knap 1,5 milliarder kroner i 2015 til 1,08 milliarder kroner i 2020. Med den ekstra milliard kroner hæves det samlede beløb målrettet grøn forskning til 2,175 milliarder kroner årligt, viser regeringens beregninger.

Mette Frederiksen forklarer, at særligt landbrugssektoren og transportsektoren har brug for hjælp.

»Hvis vi skal reducere udslippet af drivhusgasser med 70 procent, så skal vi finde de svar, vi ikke kan komme med. Hele vores vindmølleeventyr fortæller os, at ny teknologi altid er betinget af ny forskning og noget af det mest effektfulde. Men for at kunne tage det næste store, grønne skridt, så skal vi have forsket mere på landbrugsområdet og på transportområdet«, siger Mette Frederiksen.

Hun peger på, at forskning i sammensætning af foder og staldsystemer er et godt sted at starte. Derudover bør der forskes mere i, hvordan vores transportsektor bliver mere klimavenlig. Både til lands og til vands.

»Vi skal også finde ud af, hvordan vi hjælper det maritime Danmark, så vi kan sejle mindre klimabelastende. Mærsk har jo selv erklæret, at de ønsker at være klimaneutrale, men vi har behov for mere forskning«, siger Frederiksen, der kalder det en »håndsrækning til dansk erhvervsliv«.

Bedre havvind og eniergi-øer

Ifølge opgørelser fra EU er forskere og virksomheder i Danmark blandt de dygtigste til at udvikle grønne energiløsninger på fremtidens klimaproblemer. Eksempelvis har eksperter herhjemme som noget nyt forbedret fortøjningerne til flydende havvindmøller, så vindmøller kan placeres på større dybder end tidligere. Forskere på DTU skal undersøge, om man kan lave en ’energi-ø’ i Nordsøen, der kan udvinde og lagre energi fra havvind og med tiden forsyne store dele af Europa med grøn strøm.

Det er projekter som disse, der skal styrkes ved mere grøn forskning, påpegede Mette Frederiksen i sin tale lørdag på Socialdemokratiets krongres.

Professor Jacob Østergaard ved Center for El og Energi på DTU leder forskningsprojektet i Nordsøen og kalder statsministerens melding for »rigtig fornuftig«.

»At få skabt et nyt nordsøprojekt kræver en forskningsindsats, og det indeholder et kæmpe potentiale. Der er vindenergi nok til, at man kan udfase alle Europas kulkraftværker«, siger Jacob Østergaard.

Han tilføjer, at penge ikke gør det alene, hvis man vil fremme grøn omstilling. Regeringen er nødt til også at ændre lovgivningen på udvalgte områder.

»Vi har behov for, at reguleringen følger med. Hvis jeg skal forklare det enkelt, er der regler, som bremser den grønne omstilling. Hvis jeg eksempelvis har et solcelleanlæg, og du har en elbil, kan jeg i dag ikke sælge min overskydende strøm til dig. Den skal sendes tilbage til elnettet. Den grønne omstilling kan accelereres, hvis regeringen vil etablere testzoner, hvor samspillet mellem en justeret regulering og sådanne nye løsninger kan afprøves«, siger Jacob Østergaard.

DI: Første skridt på vejen

Pengene til regeringens grønne milliard kommer flere steder fra. 630 millioner hentes ved at hæve den såkaldte forskningsreserve på den kommende finanslov.

Derudover henter regeringen knap 200 millioner kroner ved at skrotte statens støtte til de såkaldte nobel-centre, som tidligere forskningsminister Søren Pind igangsatte med det formål at skaffe Danmark en nobelpris. Derudover henter man 200 millioner kroner fra den frie forskningsfond og Innovationsfonden, som nu målrettes grøn forskning.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I Dansk Industri (DI) kvitterer administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, for statsministerens melding.

»Det er meget positivt, at der nu sættes massivt ind på grøn forskning. Ambitionerne er store, og en samlet grøn omstilling kræver en lang række nye løsninger, som vores virksomheder skal være med til at finde«, siger Lars Sandahl Sørensen.

Han påpeger, at der siden 2010 er skåret 550 millioner kroner i energiforskning herhjemme. Med en ny 2030-plan, der præsenteres på Dansk Industris topmøde tirsdag, anbefaler brancheforeningen dog regeringen at løfte investeringerne til grøn forskning til 2,5 milliarder kroner frem mod 2022.

Dermed er regeringen med sine 2,175 grønne milliarder et stykke fra DI’s ambition.

»Samlet set mener vi, at forskningen i højere grad skal målrettes det tekniske og naturvidenskabelige område. Regeringens udspil er et godt udgangspunkt, men hvis vi skal nå i mål med vores fælles ambitioner for klimaet, bør vi også investere markant mere i forskning generelt«, siger Lars Sandahl Sørensen.

Han understreger desuden, at regeringen ifølge DI bør bruge 1,5 procent af bnp, svarende til ekstra 11 milliarder kroner, på forskning generelt i 2030. I dag bruges der 22 milliarder kroner i forskning, svarende til 1 procent af bnp, så vi er stadig langt fra det mål, understreger Lars Sandahl Sørensen.

R vil frede forskningsfond

Hos Radikale Venstre krævede Morten Østergaard lørdag i sin landsmødetale, at den kommende finanslov bliver danmarkshistoriens grønneste.

Og ekstra penge til forskning er en »meget, meget positiv nyhed«, siger klimaordfører Ida Auken.

»Det matcher vores ambitioner på forskningsområdet«, siger hun, der dog er betænkelig ved en del af finansieringen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi er ikke klar til at tage 200 millioner fra den frie forskning, den er allerede blevet rundbarberet af den tidligere regering. Men vi vil meget gerne hjælpe med at finde mindst de sidste 200 millioner et andet sted. Det kan også være, vi kan hjælpe med at finde endnu flere penge til det her område«, siger hun.

Forhandlingerne starter efter Folketingets åbning i oktober, hvor også en bindende klimaplan skal forhandles på plads inden jul. Venstre er positive, men utålmodige, siger klimaordfører Thomas Danielsen.

»Det er godt, at Socialdemokratiet endelig bevæger sig i vores retning. Vi har allerede foreslået at hæve investeringerne i forskning, så det er vi positive over for«, siger Thomas Danielsen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden