0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Lars Hansen
Foto: Lars Hansen

Hjemløse er blandt den befolkningsgruppe, der får støtte i Satspuljen. Arkivfoto.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sådan har Christiansborg-politikerne fordelt 849 millioner kroner til sociale projekter

Grønlandske børn, telefonrådgivning til selvmordstruede og demente får penge fra statspuljens afløser.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Et politisk flertal besluttede for et år siden at nedlægge satspuljen, som er blevet afløst af en socialreserve på 849 millioner kroner.

Alle Folketingets partier - undtagen Nye Borgerlige - er blevet enige om, hvordan pengene skal fordeles.

Her er et overblik over, hvad partierne har valgt at støtte på social-, sundheds- og arbejdsområdet:

Støtte til udsatte:

  • 80 millioner kroner afsættes til børn på Grønland, som er udsat for overgreb og 12,3 millioner kroner til udsatte grønlændere i Danmark.
  • 22,3 millioner kroner afsættes til fritidspas til socialt udsatte børn og unge, der ikke har råd til eksempelvis at gå til fodbold.
  • 55 millioner kroner afsættes til at hjælpe mennesker ud af prostitution.
  • Der afsættes 22 millioner kroner til at styrke indsatsen for implementering af Housing First på hjemløseområdet.
  • 60 millioner kroner til permanent støtte til julehjælp, sommerferiehjælp og nødovernatningstilbud.
  • 55 millioner kroner til styrket frivillig økonomi- og gældsrådgivning.
  • 52,4 millioner kroner til styrket infrastruktur på civilsamfundsområdet.

Støtte til demens, selvmordstruede og sorgcenter:

  • 244 millioner kroner afsættes til opfølgning af demenshandlingsplanen.
  • 8 millioner afsættes til Livslinjen, der fortsat skal hjælpe selvmordstruede, som skal kunne modtage akut telefonisk hjælp døgnet rundt.
  • 8 millioner kroner afsættes til Det Nationale Sorgcenter til at fortsætte arbejdet med at samle, formidle og forankre den nyeste viden om langvarig og kompliceret sorg.
  • 20,3 millioner kroner afsættes til en pulje til at skabe mere hjemlighed på plejehjem.

Støtte til organisationer og indsatser:

Disse frivillige indsatser får alle støtte:

  • FBU Forældrelandsforeningen
  • Projekt Unik
  • Børns Trivsel
  • GirlTalk
  • OMBOLD
  • Idræt for Sindet, Linie 14 - Et værested
  • AmiAmi
  • Peer-Netværket Danmark
  • Mentornetværket hos Kvinfo

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden