Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Finanslov: Ny grøn fond skal sikre milliarder til grønne investeringer

En ny grøn fond skal koordinere grønne investeringer for 25 milliarder kroner.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er flere penge på vej til den grønne omstilling. Det er konsekvensen af den aftale om en finanslov for 2020, S-regeringen mandag aften har indgået med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet.

I aftalen er partierne enige om at indfri Socialdemokratiets ide om en ny fond ved navn Danmarks Grønne Fremtidsfond, der får til opgave at bidrage til den grønne omstilling i Danmark og udlandet. Af aftalen fremgår det, at den får en kapacitet på 25 milliarder kroner.

»Det her er en finanslov, der tager et kæmpe ansvar for at bekæmpe klimaforandringerne«, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

I 2020 vil regeringen komme med et konkret oplæg til etableringen af den nye fond, der »etableres på skuldrene« af eksisterende fonde for at sikre »hurtig igangsættelse«. Konkret styrkes Eksportkreditfonden med 14 milliarder, Vækstfonden med 4 milliarder, Danmarks Grønne Investeringsfond med 6 milliarder og Investeringsfonden for Udviklingslande med 1 milliard.

Da Socialdemokratiet forud for valget foreslog fonden, var der tale om en omrokering af statens formue, sådan at oprettelsen af fonden ikke påvirkede årsregnskabet, hvor den offentlige saldo og dermed råderummet opgøres. I aftalen om en finanslov står der intet præcist om konstruktionen. Dog fremgår det, at regeringen har afsat penge til potentielle tab. Det drejer sig om 76 millioner kroner i 2020, 170 millioner kroner i 2021 og 264 millioner kroner årligt fra 2022.

I forbindelse med forhandlingerne har de tre støttepartier og Alternativet presset på for en mere ambitiøs klimapolitik end oprindeligt foreslået i regeringens eget udkast. Til sammen forventes de grønne initiativer på finansloven at reducere udslippet af drivhusgasser med 0,5 millioner tons om året, fremgår det af aftalen.

»Det er et absolut minimum. Men et kæmpe skridt fremad«, siger politisk leder Morten Østergaard fra Radikale Venstre.

200 mio. til opkøb af jord

Det er blandt andet 200 millioner kroner hvert år i perioden 2020-2029 til natur, vandmiljø og klima, der skal gøre Danmark grønnere. Mere konkret skal de penge ikke mindst bruges på opkøb af den jord, der er kilde til en betydelig udledning af drivhusgasser i landbruget.

Den store fidus er at udtage lavtliggende jorder fra produktion. Den slags ligger typisk langs vandløb og drænes ofte for vand. I den forbindelse nedbrydes tørv i jorden til CO2, der frigives, når jorden dyrkes. Det fremgår ikke af aftalen om en finanslov, hvor mange hektar, der forventes at kunne udtages fra produktion. Alene at gå i gang med udtagningen af de lavtliggende jorder har Landbrug & Fødevarer anslået til at koste 1 milliard kroner.

I Enhedslisten erkender klimaordfører Mai Villadsen, at partiet langt fra har indfriet alle ambitioner. Men hun tøver ikke med at erklære sig »meget tilfreds«, fordi der i hendes øjne er tale om »den grønneste finanslov meget længe«.

»Vi tager nu nogle vigtige skridt fremad for naturen og klimaet, som vi har kæmpet for med næb og kløer. Selv om vi langt fra er i mål, er jeg pivstolt af, at vi så absolut er på rette vej«, siger hun.

Elbiler fritages for højere afgift

Med finansloven er der også sat en stopper for en kommende stigning i afgiften på elbiler.

I udgangspunktet ville elbiler til en pris på mere end 400.000 kroner stige i pris i det nye år, fordi en midlertidig afgiftsfritagelse stod til at ophøre. Det ville have betydet en markant stigning i prisen for modeller såsom Tesla 3, Jaguar I-Pace og Audi e-tron. Men partierne er enige om at annullere den planlagte stigning.

Med finansloven er der blandt andet også afsat 100 millioner kroner til en skovfond, 75 millioner kroner til grønne busser samt en styrkelse af Klimarådet. Det uafhængige råd under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan se frem til 10 millioner kroner i 2020 og 15 millioner kroner årligt i 2021-2023.

Hvor regeringen deler penge ud til den grønne omstilling, hentes der omvendt penge ind gennem højere afgifter på cigeratter, bæreposer og engangsservice.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden