0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Thulesen Dahl bakker op om omtalt opslag om statsborgerskab

DF-formand er enig med Martin Henriksen i, at afghanske statsborgere ikke skal ansættes i visse job.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

DF-formand Kristian Thulesen Dahl bakker nu op om tidligere MF’er Martin Henriksen, der er kommet i modvind, efter at han kaldte det ’undergravende for tilliden til udlændingesystemet’, at en ansat i Udlændingestyrelsen har dobbelt statsborgerskab.

Det sker på det sociale medie Twitter.

»Wow en forargelse, når man forfægter det, der tidligere var det helt normale. At man til en række stillinger i det offentlige kun ønsker danskere, for at deres loyalitet ikke kan betvivles. Vi holder fast og tager forslaget op i FT (Folketinget, red.) efter sommeren!«, skriver Kristian Thulesen Dahl i et opslag.

Konkret drejer sagen sig om, at Soma Mayel, der er er jurist og ansat i Udlændingestyrelsen. Hun har både dansk og afghansk statsborgerskab.

Det fik torsdag Martin Henriksen, tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, til tasterne.

Her skrev han, at det efter hans opfattelse er ’uholdbart’, at der er ansat afghanske eller andre udenlandske statsborgere i Udlændingestyrelsen. Styrelsen behandler sager om statsborgerskab.

Soma Mayel kaldte fredag i TV2-programmet ’Go’ Aften Live’ Martin Henriksens melding for ’et grotesk angreb på embedsværket’.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har også involveret sig i debatten.

I et opslag på Twitter, der har cirka 1.700 likes, kalder ministeren Martin Henriksens opslag for ’komplet vanvittigt’.

Dansk Folkeparti har i forbindelse med sagen foreslået, at der skal være en række statslige job, man ikke kan få, hvis man ikke har dansk statsborgerskab.

I forvejen gælder det for Hjemmeværnet, Forsvaret og forskellige styrelser.

»Der er masser af job, man ikke kan have, hvis man ikke er dansk statsborger«, lød det fredag fra næstformand Søren Espersen (DF) til DR.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts