0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

SF og arbejdsgivere: Feriepenge med fejl er den bedste mulighed

Ifølge Jyllands-Posten får de fleste lønmodtagere udbetalt for lidt eller for meget i feriepenge til oktober.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jonas Olufson (arkiv)
Foto: Jonas Olufson (arkiv)

Danskerne skal selv søge om at få udbetalt de indefrosne feriepenge til oktober. Man kan dog også vente og få dem udbetalt senere.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når danske lønmodtagere til oktober kan få udbetalt en del af deres indefrosne feriepenge, vil et forkert beløb tikke ind på de fleste konti.

Arbejdsgiverne har nemlig ikke indberettet beløbet endnu, og det vil derfor blive beregnet ud fra danskernes indtjening, skriver Jyllands-Posten.

Her er flere ting dog ikke indregnet, hvilket kan medføre fejl. Og det er ikke optimalt, mener SF's beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge.

»Det er dog det bedst opnåelige lige nu«, siger han.

»Vi vil gerne opnå flere ting, og hvis vi insisterer på ét element, kan det ødelægge andre«, mener han.

Fejlen består i, at skatteregistret, som feriepengene beregnes ud fra, ikke tager højde for hverken ferie eller pensionsindbetalinger.

Når man har ferie, optjenes der ikke feriepenge, men det opfanger registret ikke. Det kan betyde, man får for meget udbetalt.

Omvendt er pensionsbidrag trukket fra, selv om der her optjenes feriepenge. Altså kan man også få for lidt udbetalt.

Først i slutningen af året indberetter virksomhederne de korrekte feriepenge.

Arbejdsgivere: Vi risikerer en forsinkelse

Hos Dansk Arbejdsgiverforening mener direktør Fini Beilin, at modellen er en nem og ubureaukratisk måde at få pengene udbetalt på.

Hvis indberetningen af oplysningerne skulle fremskyndes, ville det ifølge ham kræve nye systemer at gøre det i.

»Det ville have forsinket hele processen med at få pengene ud i dansk økonomi«, vurderer han.

Karsten Hønge peger på, at politikerne gerne vil have pengene ud at arbejde nu, og det har omkostninger og besværligheder.

»Hvis vi venter, har det så nogle andre konsekvenser. Det bekræfter mig i, at vi gjorde det rigtige ved at tilbageholde de sidste to uger«, siger ordføreren.

Han henviser til, at der senere i år forhandles om, hvorvidt de resterende to ugers indefrosne feriepenge også skal udbetales.

Her er det ifølge Jyllands-Posten planen, at eventuelle fejl i forbindelse med de aktuelle udbetalinger skal rettes.

Over for mediet kalder beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) også den nuværende model for den »bedst tænkelige«.

Danskerne skal selv søge om at få udbetalt de indefrosne feriepenge til oktober. Man kan dog også vente og få dem udbetalt senere.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Madsen & Magten

  • Lars Krabbe

    Madsen & Magten

    Madsen & Magten: Bramsens FE-boomerang, Pias privatskole og Kofods fortid
    Madsen & Magten: Bramsens FE-boomerang, Pias privatskole og Kofods fortid

    Henter…

    Den politiske podcast ‘Madsen & Magten’ gør dig klogere på, hvorfor politikerne siger det, de siger.

  • Jacob Ehrbahn

    Madsen & Magten

    Madsen & Magten: Elbiler, corona-hykleri og Danmarks nye Malcolm X
    Madsen & Magten: Elbiler, corona-hykleri og Danmarks nye Malcolm X

    Henter…

    Den politiske podcast ‘Madsen & Magten’ gør dig klogere på, hvorfor politikerne siger det, de siger.

  • Madsen & Magten

    Madsen & Magten: Der var lagkage for milliarder, Løkkes nedsmeltning i den bedste sendetid og statsministerens powerplay
    Madsen & Magten: Der var lagkage for milliarder, Løkkes nedsmeltning i den bedste sendetid og statsministerens powerplay

    Henter…

    Den politiske podcast ‘Madsen & Magten’ gør dig klogere på, hvorfor politikerne siger det, de siger.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts