0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Aftale om genåbningens fase 4 er på plads

Forsamlingsforbuddet på 100 opretholdes, mens seksdagesreglen bortfalder i fase 4, der blev aftalt fredag.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Justitsminister Nick Hækkerup (S) har på regeringens vegne været med til at forhandle aftalen om fase 4 på plads.

Politik

Det bliver igen muligt at gå på bar til klokken 02.00. Og turister på forlænget weekend får igen lov til at besøge Danmark, selv om de ikke har booket seks overnatninger.

Det er nogle af åbningerne i aftalen om fase 4, som er indgået fredag aften mellem Folketingets partier.

Aftalen byder dog ikke på den fortsatte genåbning af Danmark, som politikerne havde lagt op til før sommerferien. Justitsminister Nick Hækkerup (S) siger om aftalen:

»Vi er fortsat i en alvorlig situation, og derfor er denne aftale helt afgørende for, at vi kan gå ind i efteråret og fastholde smitten på et lavt niveau. Partierne er enige om, at tiden desværre ikke er til at gennemføre de åbninger, vi havde lagt op til med fase 4«, siger Nick Hækkerup.

Partierne er enige om, at tiden desværre ikke er til at gennemføre de åbninger, vi havde lagt op til med fase 4

I lyset af det stigende smittetal i Danmark bliver en række stramninger derfor fastholdt frem til 31. oktober.

Forsamlingsforbuddet på 100 personer opretholdes til 31. oktober, frem for at blive hævet til 200 personer, som der ellers var lagt op til før sommerferien.

Udendørs begravelser og bisættelser omfattes nu af et forsamlingsforbud på 200 personer. Det sker, efter at en somalisk begravelse med 500 deltagere menes at være årsag til smitteudbrud i Aarhus. Forsamlingsforbuddet skal diskuteres igen ved udgangen af september, fremgår det af aftalepapiret.

En mindre håndsrækning til natklubber

Et andet centralt element i fase 4 har været spørgsmålet om nattelivet. Her får restauranter og barer, herunder værtshuse, lov til at holde åbent til 02.00. Tidligere skulle de lukke ved midnat. Tilladelsen er dog betinget af, at man ikke lukker nye gæster ind efter klokken 23.00.

Natklubberne får desuden en mindre håndsrækning, fortæller justitsministeren.

»Vi vil give mulighed for, at natteliv vil omdannes til barer inden for sundhedsfaglige retningslinjer, så der kan være aktivitet der«, siger Hækkerup.

Natklubber, der ikke kan omdannes efter retningslinjerne, får således ikke lov til at åbne.

Spillestederne over hele landet havde håbet, at de igen kunne åbne dørene, men sådan bliver det ikke.

Der står dog i aftalepapiret, at erhvervsministeren og kulturministeren sammen med andre relevante parter vil undersøge, om der kan ske yderligere genåbning af blandt andet spillesteder, professionel idræt og biografforestillinger.

»Andre sportsgrene som håndbold og badminton bør have samme mulighed som fodboldklubberne i Superligaen for at få tilskuere til kampe. Det skal Folketingets partier diskutere«, siger DF's Peter Skaarup.

Stikprøvekontroller af danskere i karantæne

Venstres næstformand, Inger Støjberg, fremhæver, at der nu kommer stikprøvekontroller for at sikre, at folk overholder en eventuel karantæne efter smitte med corona. Overholdes selvisoleringen ikke, så kan tvangsindlæggelse tages i brug ifølge epidemiloven.

»Hvis ikke det havde været for et fælles borgerligt pres, så havde stikprøver ikke fyldt så meget i aftalen«, siger Inger Støjberg.

Hun understreger, at stikprøverne ikke er rettet mod bestemte etniske grupper, men gælder alle - også »fiskere i Thyborøn«.

En hårdere indsats over for personer, der bryder selvisolation har været et centralt krav for Venstre og Dansk Folkeparti i forhandlingerne.

»Vi har set smitte i det somaliske miljø i Aarhus, i en ghetto i Silkeborg og i Ringsted. Nu slår vi hovedet på sømmet i forhold til de problemer, der er«, siger Peter Skaarup (DF).

Både De Radikale og Enhedslisten fastslår dog, at sagerne fortsat skal vurderes efter »proportionalitetspricippet«. Dermed er der reelt ikke strammet i forhold til den allerede eksisterende epidemilov, mener de to partier.

Næste skridt i coronaindsatsen ventes at blive taget lørdag. Her har statsminister Mette Frederiksen (S) indkaldt til pressemøde klokken 11.00, hvor spørgsmålet om obligatorisk brug af mundbind i offentlig transport ventes at være hovedemnet.

Ritzau

Læs mere:

Annonce

Madsen & Magten

  • Lars Krabbe

    Madsen & Magten

    Madsen & Magten: Bramsens FE-boomerang, Pias privatskole og Kofods fortid
    Madsen & Magten: Bramsens FE-boomerang, Pias privatskole og Kofods fortid

    Henter…

    Den politiske podcast ‘Madsen & Magten’ gør dig klogere på, hvorfor politikerne siger det, de siger.

  • Jacob Ehrbahn

    Madsen & Magten

    Madsen & Magten: Elbiler, corona-hykleri og Danmarks nye Malcolm X
    Madsen & Magten: Elbiler, corona-hykleri og Danmarks nye Malcolm X

    Henter…

    Den politiske podcast ‘Madsen & Magten’ gør dig klogere på, hvorfor politikerne siger det, de siger.

  • Madsen & Magten

    Madsen & Magten: Der var lagkage for milliarder, Løkkes nedsmeltning i den bedste sendetid og statsministerens powerplay
    Madsen & Magten: Der var lagkage for milliarder, Løkkes nedsmeltning i den bedste sendetid og statsministerens powerplay

    Henter…

    Den politiske podcast ‘Madsen & Magten’ gør dig klogere på, hvorfor politikerne siger det, de siger.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts