0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Som at sammenligne Messi og Ronaldo: Ny stabschef er Rossens diametrale modsætning

Martin Justesen bliver beskrevet som en omgængelig nordjyde og en politisk superstjerne. Nu træder han frem i rækken som statsministerens højre hånd.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Højre hånd. Martin Justesen (tv.) erstatter Martin Rossen som stabschef i Statsministeriet.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den ene er kantet og konfliktoptrappende. Den anden er omgængelig og udglattende. Sammenlignet med forgængeren er det et helt andet gemyt, som Mette Frederiksen nu udnævner til stabschef i Statsministeriet. Særlig rådgiver Martin Justesen overtager efter Martin Rossen, der har fået job i Danfoss.

»Rossen er jo sønderjyde, og jeg ved ikke, om de er mere hidsige end nordjyder. Men Rossen fylder mere. Han er sådan en, der kommer ind i et rum og råber »hej, hej«, snakker med alle og griner højt. Justesen er også meget social og sjov og fortæller mange vittigheder, men han er meget mere underspillet«, siger Villads Andersen, der er forhenværende taleskriver i Socialdemokratiet.

Han har haft Martin Justesen som chef, og selv om han var meget omgængelig, var han ikke bange for at stille høje krav.

»Det værste, han ved, er sløseri, eller at man møder fodslæbende ind lidt for sent mandag morgen. Det kan han slet ikke tage seriøst«, siger Andersen, der stoppede i partiet i 2019.

I Socialdemokratiet lægger veteranen og egnsfællen Bjarne Laustsen også vægt på Justesens nordjyske ophav.

»Han er yderst behagelig, sympatisk og overhovedet ikke kantet. Modsat, øhm ... altså, der er himmelvid forskel på ham og Martin Rossen«, lyder Laustsens umiddelbare karakteristik.

Han har en bolig tæt på Martin Justesens sommerhus og møder ham derfor af og til på hjemstavnen. Han er yderst tryg ved, at han nu skal være statsministerens stabschef.

»Han har fødderne solidt plantet i Frederikshavn, og det siger ikke så lidt. Vi er jo en arbejderby, og vi er pænt røde – til venstre for midten. Han er vokset op et sted, hvor det var håndens arbejde mere end universitetet, der fyldte«, siger han.

Flere kilder påpeger dog, at der trods forskelle i temperament også er ligheder mellem Justesen og Rossen. De holder begge et skarpt fokus på de langsigtede mål og kan skrive en politisk drejebog. Med Justesen har Frederiksen truffet et sikkert valg: Hun er garanteret loyalitet og vished for, at det politiske projekt består.

Et tab for journalistikken

Modsat Martin Rossen, der har været aktiv i Socialdemokratiet hele sit voksne liv, har Martin Justesen været mere omkring, inden han i 2013 landede som pressechef i Socialdemokratiet. Ligesom en række andre profiler kom Justesen dengang fra et kaotisk SF, hvor han havde været ansat som særlig rådgiver for tidligere skatteminister Thor Möger Pedersen.

Thomas Nystrøm var på det tidspunkt særlig rådgiver for Pia Olsen Dyhr (SF) i S-SF-R-regeringen. Han fremhæver forskellene i personlighed hos Justesen og Rossen, men hæfter sig også ved de to Martin’ers forskellige baggrunde.

»Den tydeligste forskel på Rossen og Justesen er deres temperament og deres stil. Der er Justesen meget mere stille og rolig og én, der gyder olie på vandene. Rossen er lidt mere kontant og direkte. Derudover har Rossen haft et langt liv i Socialdemokratiet, og det har nok givet ham nogle fordele. Det skal Justesen måske arbejde lidt mere for at få«, siger Nystrøm, der fortsat er toprådgiver for Pia Olsen Dyhr.

Martin Justesen er oprindeligt uddannet fra Journalisthøjskolen i Aarhus, hvor han undervejs havde gjort sig bemærket som en »vanvittig dygtig praktikant« på Politiken, husker hans daværende chef, Christian Lindhardt.

»Jeg havde virkelig håbet, at jeg kunne ansætte ham efter praktiktiden, og jeg synes, det er et kæmpe tab for journalistikken, at han ikke arbejder som journalist. Han var virkelig meget, meget dygtig«, siger Lindhardt, der i dag er chefredaktør på fagbladet Journalisten.

Ronaldo og Messi

Selv om det egentlig var Justesens drøm at arbejde som krigskorrespondent, er det måske ikke mærkeligt, at hans arbejdsliv har været fyldt med politik. Allerede i ungdomsårene var han politisk interesseret og fungerede først som formand for Folkeskoleelevernes Landsorganisation og siden som formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF. I en periode skulle han sågar have flirtet med at være borgerlig og skal have haft et blødt punkt for Centrum-Demokraterne, siger flere kilder.

Som formand for DUF oplevede Martin Justesen også at være i pressens søgelys. I 2009 skrev B.T., at Justesen skulle have presset en generalsekretær til at hyre hans kæreste som konsulent i DUF, ligesom der var beskyldninger om misbrug af foreningens midler. Beskyldninger, som Justesen afviste. Senere betalte DUF’s ledelse 17.000 kroner tilbage og bad Rigsrevisionen om at kigge foreningens regnskaber igennem for at lukke sagen.

Efter uddannelsen til journalist blev Martin Justesen ansat som kommunikationskonsulent i LO, inden han blev særlig rådgiver for Thor Möger. På linje med en lang række andre kilder beskriver Thor Möger ham som en mand med »autentisk nordjysk humor«, en loyal ansat, der elsker traditionel dansk mad, og som er mere til filterkaffe end caffe latte. Modsat de fleste kilder, Politiken har talt med, kvier Möger sig dog ved at sammenligne Justesen og Rossen:

»Det er altid svært at sammenligne superstjerner. Ronaldo og Messi er begge to geniale fodboldspillere, men har hver deres stil. Sådan vil det også være, hvis man sammenligner Justesen og Rossen«.

Læs mere:

Annonce

Madsen & Magten

  • Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

    Madsen & Magten

    Madsen & Magten:
    Madsen & Magten:

    Henter…

    Den politiske podcast ‘Madsen & Magten’ gør dig klogere på, hvorfor politikerne siger det, de siger.

  • Pr-foto

    Madsen & Magten

    Madsen & Magten: Chikane på Christiansborg, Simon Aggesens fremtid og Dan Jørgensen – er han hit eller flop?
    Madsen & Magten: Chikane på Christiansborg, Simon Aggesens fremtid og Dan Jørgensen – er han hit eller flop?

    Henter…

    Den politiske podcast ‘Madsen & Magten’ gør dig klogere på, hvorfor politikerne siger det, de siger.

  • Jens Dresling

    Madsen & Magten

    Madsen & Magten: DFs ledelseskrise, en syngende minister og Støjbergs #MeToo-moment
    Madsen & Magten: DFs ledelseskrise, en syngende minister og Støjbergs #MeToo-moment

    Henter…

    Den politiske podcast ‘Madsen & Magten’ gør dig klogere på, hvorfor politikerne siger det, de siger.

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce