0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fakta: Her er aftalen om ret til tidlig pension

De lønmodtagere og selvstændige, som har lange og hårde arbejdsliv, får fra 2022 ret til tidlig pension.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Statsminister Mette Frederiksen hilser på bryggeriarbejderen Arne, der har været det store omdrejningspunktet i den lange snak og de politiske forhandlinger om retten til tidlig pension (arkivfoto).

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten har tidligt lørdag morgen indgået en aftale om en ret til tidlig pension.

Aftalen giver fra 2022 mennesker med de længste og ofte hårdeste arbejdsliv ret til at trække sig tidligere tilbage.

Her kan du læse om pensionsaftalen:

  • Retten til tidlig pension er baseret på objektive kriterier og tager udgangspunkt i antallet af år på arbejdsmarkedet. Har man som 61-årig været 44 år på arbejdsmarkedet, får man ret til at trække sig tilbage tre år før folkepensionen, mens 42 og 43 år giver ret til, at man kan gå fra et eller to år før folkepensionen.
  • Med aftalen prioriterer aftalepartierne at afsætte cirka 3,5 milliarder kroner årligt til en ret til tidlig pension.
  • Ud over beskæftigelse, hvad enten der er tale om lønmodtagere eller selvstændige, tæller også perioder med blandt andet dagpenge, sygedagpenge, deltidsarbejde, barselsorlov og obligatorisk praktikperioder med enten elevløn eller SU også med.
  • På den måde bliver man ikke afskåret fra tidlig pension, hvis man eksempelvis har arbejdet deltid i mange år, været arbejdsløs ad flere omgange eller har været i praktik under uddannelse.
  • I aftalen er der også fokus på at styrke arbejdsmiljøet. Der er eksempelvis afsat 100 millioner kroner i 2023, som offentlige og private arbejdspladser kan søge for at forbedre det psykiske og fysiske arbejdsmiljø.
  • Derudover bliver der sat penge af til at forebygge sygefravær og tidlig nedslidning på risikoarbejdsområder inden for den offentlige sektor.
  • Aftalepartierne er enige om, at personer tilmeldt efterlønsordningen skal have mulighed for at få tilbagebetalt deres indbetalte efterlønsbidrag skattefrit, hvis de vælger at træde ud af efterlønsordningen. Der sker ikke andre ændringer i efterlønsordningen.
  • 41.000 helårspersoner ventes i 2022 at få ret til tidlig pension. Otte ud af ti er ufaglærte eller faglærte. Det skønnes, at 24.000 helårspersoner vil benytte retten, og at 6000 af dem vil komme fra beskæftigelse, mens resten vil komme fra efterløn og andre overførselsindkomster.
  • Med aftalen har partierne også peget på finansiering for 450 millioner kroner fra 2024 til at lempe reglerne for at få seniorpension, så alle med en arbejdsevne på 18 timer om ugen kan få seniorpension. Lempelsen skal aftales nærmere med partierne bag seniorpensionen.
  • Aftalen finansieres blandt andet gennem et såkaldt samfundsbidrag fra den finansielle sektor og en nytænkning af den kommunale beskæftigelsesindsats.
  • Regeringen vil i næste måned fremsætte lovforslag med henblik på, at aftalen kan træde i kraft i det nye