0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Krisemøde er slut: Radikale Venstres folketingsgruppe har fuld tillid til Sofie Carsten Nielsen

Sofie Carsten Nielsen fortsætter som politisk leder af Radikale Venstre, siger hun efter søndagens krisemøde.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er fuld tillid i Radikale Venstres folketingsgruppe til Sofie Carsten Nielsen som politisk leder. Det siger hun søndag efter et krisemøde i gruppen. Hun fortsætter dermed på posten som politisk leder af partiet.

»Der er opbakning fra gruppen«, siger hun efter mødet i partiets lokaler i det indre København.

Det gælder også Martin Lidegaard, der ellers tabte kampvalget til Sofie Carsten Nielsen, da Morten Østergaard trådte tilbage. Da Martin Lidegaard kort talte med pressen efterlod han dog et indtryk af, at der er lang vej endnu, før tilliden er tilbage.

»Det er med tillid, som det er med troværdighed. Det tager langt tid at bygge op og meget kort tid at bryde ned. Nu er vi enige om at begynde at bygge tilliden op igen. Det vil jeg bidrage til«.

Efter mødet siger han, at han »giver det en chance til« og bliver, selv om Sofie Carsten Nielsen fortsætter på posten:

»En af grundene til, at jeg giver det en chance til og bliver, det er, at der er mange i De Radikales bagland, der sætter deres lid til, at jeg bliver. Jeg synes, at jeg skylder mig selv og partiet at repræsentere den linje«, siger Martin Lidegaard.

Lidegaard henviser dermed indirekte til, at han ønsker en anden politisk linje end Morten Østergaard og Sofie Carsten Nielsen. De to har på under halvandet år to gange truet med at vælte S-regeringen. Det første trussel om at vælte regeringen, hvis der ikke var en stor klimaaftale inden grundlovsdag, gjorde Morten Østergaard dog ikke alvor af. I efteråret har Morten Østergaard og siden Sofie Carsten Nielsen så truet med at vælte regeringen ved ikke at stemme for finansloven. Det vil ske, hvis ikke der kommer et markant skifte i klimapolitikken i efteråret.

Martin Lidegaard ønsker en tilbagevenden til en klassisk linje, hvor De Radikale forsøger at søge indflydelse fra midten:

»Jeg håber, at vi i den kommende tid sammen kan formulere en politik, som jeg kan se mig selv i«, siger han.

Har du fuldstændig skrinlagt de overvejelser, du har haft om at bryde ud af De Radikale? Eller ser du tiden an?

»Jeg kaster mig helhjertet ind i kampen for at se, om vi kan formulere en politik, vi alle sammen kan se os selv i«.

Har du tillid til Sofie Carsten Nielsen?

»Jeg har ikke noget at tilføje til det, der er sket. Men vi har givet hinanden håndslag på, at vi nu forsøger at tale hinanden op i stedet for at tale hinanden ned«.

Er Sofie Carsten Nielsen den rigtige leder?

»Hun er blevet valgt. Det er respekterer jeg 100 procent. Jeg stillede op til posten, så jeg havde selvfølgelig gerne set en anden. Men herfra handler det om bygge tillid op«, siger Martin Lidegaard.

Ingen forlader gruppen

Sofie Carsten Nielsen overtog i sidste uge posten som politisk leder, efter at Morten Østergaard trak sig. Det skete efter hans håndtering af en sag, hvor han for knap ti år siden skulle have lagt en hånd på partifællen Lotte Rods lår.

Siden er tre sager kommet frem, hvor den tidligere leder har berørt kvinder i tilknytning til partiet mod deres vilje. Sager, som Sofie Carsten Nielsen afviste at have kendt til. Få dage efter anklagede partifællen Ida Auken, der er sygemeldt fra Folketinget, dog blandt andre Sofie Carsten Nielsen for at dække over en krænkelse begået af Østergaard på Folkemødet i 2017.

Det afviste den nye leder, der beskyldte Auken for at destabilisere partiet. Herefter tog flere medlemmer dog Auken i forsvar, og der blev derfor indkaldt til krisemøde i folketingsgruppen søndag.

Efter mødet, der altså er endt med, at Sofie Carsten Nielsen fortsætter som leder, ønsker hun ikke at svare på spørgsmål om, om hun længe har kendt til sager mod Morten Østergaard uden at reagere. Hun vil heller udtale sig om, om hun selv eller Ida Auken havde ret i beskrivelsen af forløbet.

»Det er den uenighed, vi har. Det er skår, vi åbenlyst skal hele nu. Jeg har dialog med Ida Auken, hun er sygemeldt, så hun er her desværre ikke nu«, Sofie Carsten Nielsen.

Ida Auken deltog ikke på mødet på grund af sin sygemelding.

Ingen medlemmer af De Radikales gruppe har valgt at forlade partiet på søndagens møde, siger Sofie Carsten Nielsen.

»Vi har forpligtet hinanden til at stå sammen som gruppe. Vi skal være åbne og ærlige og genopbygge tilliden til hinanden«, siger hun efter mødet.

Hun erkender dog, at hun har begået fejl og raset for meget:

»Det klæder ikke en leder. Det skal jeg reflektere over«, siger den nye politiske leder.

Efter Morten Østergaard trak sig, har han sygemeldt sig.

Læs mere:

Annonce

Madsen & Magten

  • Jens Dresling

    Masserne & Magten

    Henter…

    Baglandet tvivler på statsministeren, men Netto elsker Mette, og hendes fjender har overgivet sig

  • Gregers Tycho

    Masserne & Magten

    Henter…

    Borgens svære parforhold, et håndtryk og et forlist venskab

  • Jens Dresling

    Masserne & Magten

    Henter…

    Lyt til Madsen & Magten: Hummelgaard har kittel-angst, Mette F. har kirke og killinger, og Rohde har kristendommen

Annonce

For abonnenter