0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bornholms borgmester forlader posten

Socialdemokraten Winni Grosbøll, der blandt andet er et kendt ansigt ved Folkemødet, stopper som borgmester.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Arkivfoto.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Winni Grosbøll (S) forlader borgmesterposten på Bornholm, da hun i det nye år skal være direktør for Friluftsrådet.

Det skriver hun på Facebook.

Den profilerede socialdemokrat har haft borgmesterposten siden 2010.

»Jeg var kun 33, da jeg blev valgt for 11 år siden, og siden har det fyldt langt de fleste vågne timer i mit liv. Jeg elsker Bornholm! Og jeg har i de sidste mange år ikke haft mange stunder hvor jeg ikke har tænkt Bornholm«, skriver hun på Facebook.

»Det har været en kæmpe ære og en fantastisk rejse, hvor jeg har mødt og arbejdet med de mest fantastiske, kloge, spændende, hårdtarbejdende mennesker fra nær og fjern om at udvikle vores Bornholmske samfund«, skriver hun.

Grosbøll er blandt andet et kendt ansigt i forbindelse med Folkemødet, som finder sted i Allinge på Bornholm.

Central figur i skabelsen af Folkemødet

Sammen med eksminister Bertel Haarder (V) er hun en af de centrale figurer i skabelsen af Folkemødet på Bornholm.

Folkemødet blev aflyst i år på grund af den igangværende coronakrisen.

Hun kaldte tidligere i år aflysningen for en korrekt beslutning, men noget ’møg’ for øen, som mister mange millioner kroner i indtægter.

»Lige nu står vi over for en kollapset påske, og vi har en turistsektor, der ikke er kommet i gang, fordi der ikke kommer gæster, og nu kommer det her«, sagde hun dengang.

Meldingen om borgmesterstoppet fra Grosbøll kommer et år før næste kommunalvalg.

»Alting har sin tid – også en borgmesters – og jeg glæder mig nu til at kunne følge udviklingen af øen lidt mere fra sidelinjen. I vil stadig kunne høre min lidt for høje latter i bybilledet, men jeg vil nyde at træde ud af lokal tv’s projektør og ikke altid skulle vågne op med en god forklaring på stort set alt mellem himmel og jord«, skriver hun.

Socialdemokratiet skal derfor finde en ny spidskandidat til næste års valg. Partiet peger på Thomas Thors som Grosbølls afløser frem til kommunalvalget i november 2021, skriver Bornholms Tidende.

Ritzau

Annonce

Madsen & Magten

  • Jens Dresling

    Masserne & Magten

    Henter…

    Baglandet tvivler på statsministeren, men Netto elsker Mette, og hendes fjender har overgivet sig

  • Gregers Tycho

    Masserne & Magten

    Henter…

    Borgens svære parforhold, et håndtryk og et forlist venskab

  • Jens Dresling

    Masserne & Magten

    Henter…

    Lyt til Madsen & Magten: Hummelgaard har kittel-angst, Mette F. har kirke og killinger, og Rohde har kristendommen

Annonce

For abonnenter

Annonce