0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Her er velfærdsaftalens hovedpunkter

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Der kommer flere penge til at ansætte mere personale i ældreplejen. (arkivfoto)

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen og dens støttepartier præsenterer lørdag en række initiativer, der skal styrke velfærden.

Regeringen, De Radikale, SF og Enhedslisten har lørdag indgået en delaftale i finanslovsforhandlingerne. Her afsætter partierne penge til blandt andet ældre, minimumsnormeringer og ungdomsuddannelser.

Her er hovedpunkterne i aftalen:

* Ældre: Der afsætte 425 millioner kroner næste år til bedre ældrepleje. Beløbet stiger til 500 millioner kroner årligt. Det er ifølge aftalepartierne nok til at sikre 1000 flere ansatte i ældreplejen.

Pengene bliver tildelt kommunerne på betingelse af, at de også sender allerede ansatte ufaglærte i uddannelse, så det sikres, at der kan ske et fagligt løft.

* Minimumsnormeringer: Der afsættes 200 millioner kroner årligt fra næste år til flere voksne i daginstitutionerne. Det betyder samtidig, at den fulde indfasning af minimumsnormeringerne rykkes ét år frem.

Lovkravet om minimumsnormeringer rykkes frem til 2024.

* Ungdomsuddannelser: Der afsættes 220 millioner kroner årligt frem til 2024 til et løft af taxametertilskuddene på de gymnasiale uddannelser.

Det vil både sige de almene gymnasiale uddannelser stx og hf samt de erhvervsgymnasiale uddannelser htx og hhx. Løftet skal være med til at styrke det faglige niveau i hele landet.

Derudover afsættes der blandt andet 80 millioner kroner årligt frem til 2024 til et generelt taxameterløft på tværs af erhvervsuddannelserne. Samt 80 millioner kroner om året til et løft af social- og sundhedsuddannelserne.

Kilder: Finansministeriet, aftalepartierne.

Ritzau

Annonce

Madsen & Magten

  • Madsen & Magten

    Madsen & Magten: Vi er gået på juleferie
    Madsen & Magten: Vi er gået på juleferie

    Henter…

    Du ønskes en glædelig jul fra Madsen & Magten. Vi er gået på juleferie, men vender tilbage i 2021 med en masse nyt, og gammelt, om dansk politik.

  • Finn Frandsen

    Madsen & Magten

    Madsen & Magten: Alle taler om Støjberg
    Madsen & Magten: Alle taler om Støjberg

    Henter…

    I dag kan du høre en hel udsendelse om Inger Støjberg og Instrukskommissionen. Det kan ikke være meget anderledes, når en af landets mest markante politikere bliver beskyldt for at bryde loven som minister og lyve for offentligheden og Folketinget. For det var i runde træk konklusionen, da Instrukskommissionen mandag afleverede sin første rapport.

    Vi lægger ud med at tale om Støjbergs risiko for at ende som anklaget i en rigsretssag.

    Hvordan endte hun der, og tør socialdemokraterne sætte hende på anklagebænken, når nu de selv er kommet til at aflive 17 millioner mink uden at have styr på paragrafferne? 

    Så laver vi en hurtig afstikker omkring Liberal Alliance, der pludselig dukkede op i nyhedsstrømmen med en melding om, at de er klar til at rejse en rigsretssag mod Inger Støjberg.

    Partiet var ellers imod overhovedet at undersøge sagen om den ulovlige instruks, så hvad foregår der i partiet – og betyder det noget for samlede billede? Det har Kristian Madsen et bud på.

    Og til sidst ser vi på Inger Støjbergs eget parti. For på en eller anden måde virkede det som om, Instrukskommissionens rapport kom bag Venstre. Og igen fik udstillet hendes formand Jakob Ellemann-Jensen som en svag leder.

  • Philip Davali/Ritzau Scanpix

    I dette afsnit skal det handle om mandagens pressemøde, hvor Mette Frederiksen rullede en bølge af corona-stramninger ud og pludselig lignede den statsminister, vi lærte at kende i marts. Så er alt godt igen for regeringen? Hvad gør en klog Ellemann nu? Og hvordan kan det være, at Mette Frederiksen slipper så godt afsted med ikke at svare på mediernes spørgsmål?

    Vi kommer heller ikke udenom finansloven og det gavehumør, Nicolai Wammen tilsyneladende er i. Men hvor kommer alle pengene fra? Og hvorfor sidder ikke alle partier med rundt om træet?

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce