0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Finanslov og stimuluspakke bliver præsenteret søndag

Lørdag bød på en aftale om velfærd og søndag ser det ud til, at regeringen og støttepartier kan nå finanslov.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter en delaftale om velfærdstiltag lørdag indkalder Finansministeriet søndag til pressemøde om finanslov.

Det sker klokken 14, oplyser Finansministeriet i en pressemeddelelse.

»I forbindelse med de igangværende forhandlinger om en grøn genstart af Danmark indkalder finansminister Nicolai Wammen (S) til pressemøde om finanslovsaftale«, skriver Finansministeriet.

Til pressemødet vil være De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet.

Søndag morgen skrev næstformand i De Radikales folketingsgruppe, Andreas Steenberg, på Facebook, at »en finanslov og en aftale om stimuli, der skal skabe job«, er på vej.

»Sidder i toget mod København for at være med til at færdiggøre to store aftaler. En om finanslov og en om såkaldt stimuli, der er et finere ord for at skabe nogle arbejdspladser«, skriver Andreas Steenberg på Facebook.

Det var ventet, at en finanslov kunne være tæt på, da den snart skal være på plads, så den kan vedtages inden juleferien.

Skattelettelser versus velfærd

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, skriver på Twitter søndag formiddag:

»Sidste runde finanslovsforhandlinger i dag. Jeg tror, at man læse meget om et politisk flertals håndtering af økonomiske kriser – hvem og hvad fokuserer man på, når krisen kradser?«.

»Er det skattelettelser eller er det velfærd, rigtige mennesker og de arbejdsløse?«.

I sin optakt til finanslovsforhandlingerne præsenterede regeringen også en ’krigskasse’ på små 10 milliarder kroner. Sammen med et forventet mærkbart milliardbeløb fra EU skal den bruges til at få Danmark igennem den krise, covid-19 har kastet økonomien ud i.

Allerede 2. december blev den første del af en stimuluspakke lagt på bordet indgået af et bredt flertal i Folketinget.

Ud over kommende udbetaling af feriepenge bød den på tiltag for små to milliarder kroner. Dermed er der ganske meget af krigskassen tilbage.

Radikale: Vi skal skabe jobs

Ifølge Andreas Steenberg vil der være fokus på jobskabelse og investeringer.

»De mennesker, der er blevet arbejdsløse på grund af corona har ikke gjort noget forkert. De er ramt af omstændighederne«.

»Derfor har vi – synes jeg – et ansvar for at enten skabe nye job eller/og hjælpe de mennesker hen til andre brancher via uddannelse og omskoling«.

»Og så handler det om at få investeret i det, vi skal leve af i fremtiden«, skriver han.

Han peger på investeringer i grøn omstilling og teknologi, digitalisering og udvikling af »nye produkter«.

Lørdag blev andre dele af finansloven præsenteret. Det handlede om minimumsnormeringer, flere penge til ungdomsuddannelser og flere hænder i ældreplejen.

ritzau

Annonce