0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Der er kun én kandidat, der vil afløse Støjberg

Venstres nye næstformand bliver Stephanie Lose, som i dag er formand for Region Syddanmark og Danske Regioner.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kun Stephanie Lose (V) har meldt sig som kandidat til posten som Venstres næstformand.

Det skriver TV 2.

Ifølge TV 2 udløb fristen for at melde sig søndag. Det fremgår af en mail fra Venstre til alle partiets medlemmer, som mediet er i besiddelse af.

Lose afløser Inger Støjberg (V), der valgte at trække sig som næstformand 29. december. Blandt andre på opfordring af Venstre-formand Jakob-Ellemann-Jensen.

Parløbet mellem Ellemann-Jensen og Støjberg fungerede ifølge Ellemann-Jensen ikke længere. Blandt andet har Ellemann-Jensen kaldt Støjberg for illoyal.

Lose er i dag både formand for Region Syddanmark og Danske Regioner. Hun meldte sig som kandidat 7. januar. Som den første. Og altså den sidste.

»Jeg stiller op, fordi jeg tror, jeg kan bidrage til at udvikle Venstres organisation og politik«.

»Og jeg tror, det vil være rigtig godt for Venstre at have en næstformand, der har sin base uden for Christiansborg«, sagde Lose, som understregede, at hun vil genopstille til regionsrådsvalget i november.

Lose ønsker ny tilgang til næstformandsposten

I årevis har både formand og næstformand ellers haft deres daglige gang i Folketinget. Men Lose ønsker en ny tilgang til posten.

Hun vil lade det være op til formanden og folketingsgruppen at tegne den politiske linje i medierne. Her har Støjberg og Ellemann-Jensen flere gange været uenige.

Lose vælges officielt søndag på et ekstraordinært landsmøde. Og fast står det allerede, at de store klapsalver vil udeblive.

Grundet coronasituationen afholdes det ekstraordinære landsmøde nemlig digitalt. Det betyder, at de delegerede skal stemme hjemmefra.

Ellemann-Jensen har i flere interview udtalt, at Venstre har mange gode kandidater til posten som næstformand. Loses navn blev hurtigt kastet i kandidatpuljen. Og da hun meldte sig, vurderede flere politiske iagttagere, at hun ville blive den eneste kandidat.

»Jeg har ingen ambitioner om at begynde at gå med diademer. Min tilgang er, at jeg har min daglige base i det regionale Venstre«, sagde Lose, da hun meldte sig på banen.

Kort efter Loses melding sagde Viborgs borgmester, Ulrik Wilbek (V), til TV Midtvest, at han ikke ønskede et kampvalg, og at han derfor opgav at stille op.

Den tidligere håndboldtræner havde tidligere meldt ud, at han overvejede at stille op. Wilbek ville dog kun stille op, hvis tre krav var opfyldt. Det ene handlede om, at der ikke skulle være modkandidater.

ritzau

Annonce

Madsen & Magten

  • Mads Nissen

    Madsen & Magten

    Madsen & Magten er tilbage: Er statsministerens vaccine-turisme lidt for smart?
    Madsen & Magten er tilbage: Er statsministerens vaccine-turisme lidt for smart?

    Henter…

    Mette Frederiksen gør sig i dag klar til noget af det, mange af os drømmer om: En flyvetur sydpå. Hun er på vej til Israel for at skaffe flere vacciner til danskerne. Turen er blevet mødt med en del kritik, og spørgsmålet er, om det er smart eller egentlig lidt for smart? Det svarer Kristian Madsen på.

    Derefter tager vi en kort afstikker, vi skal ikke længere end til Middelfart, hvor de også taler om vaccine. Og hvad det nu var for et lille hul, borgmesteren pludselig fik i armen.

    Dagens sidste skud falder passende i det danske forsvar, hvor ministeren og generalerne i et stykke tid har ligget i krig - ikke med fjenden, men med hinanden. Handler det om magt, eller forfængelighed?

  • Jens Dresling

    Madsen & Magten

    Madsen & Magten er tilbage: Om statsministerens svære toer, hendes makrelmadder og den blå borgerkrig
    Madsen & Magten er tilbage: Om statsministerens svære toer, hendes makrelmadder og den blå borgerkrig

    Henter…

    Madsen & Magten er tilbage fra coronapause - og taler stadig om corona.

    I denne udsendelse kan du høre om genåbningen af Danmark, der blev annonceret i går. For størrelse betyder noget, men ingen kan rigtigt blive enige om, hvor på skalaen vi befinder os. Til gengæld er alle enige om farven på genåbningen, den er rød, for de blå partier er ikke med. Betyder det, at oppositionen nu har fundet et svagt punkt hos Mette Frederiksen?

    Så skal vi videre med statsministeren - og hvad hun laver derhjemme. Det handler blandt andet om madvaner og rengøring, men også om politisk kommunikation, mener Kristian Madsen.

    Til sidst handler det om oppositionen, og hvem der egentligt er chef for den del af det politiske Danmark. I et lille stykke tid var det Jakob Ellemann, men nu styrtbløder Venstres vælgere, og Søren Pape er lige så stor – eller større end Ellemann. Og Pernille Vermund er faktisk tæt på. Så hvem er blå statsminister-kandidat, eller er det i virkeligheden lige meget?

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce