0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

S og V vil stramme krav for statsborgerskab og får kritik

Venstre kritiseres for sindelagskontrol, men afviser, mens også regeringen kritiseres for at gå for langt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Emil Helms/Ritzau Scanpix
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den kommende indfødsretsaftale skal strammes i forhold til i dag.

Det er med den tilgang, at de første egentlige forhandlinger om kravene til dansk statsborgerskab indledes tirsdag.

Og det sker med markeringer fra både S-regeringen samt Venstre.

Ifølge regeringen skal det som udgangspunkt være umuligt at blive dansk statsborger, hvis man tidligere er idømt en fængselsstraf. Desuden skal et tildelt statsborgerskab kunne inddrages, hvis man dømmes for alvorlig bandekriminalitet.

Det skriver statsminister Mette Frederiksen (S) og integrations- og udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) i en kronik i Berlingske.

»Når indvandrere får dansk statsborgerskab, ændrer det danske folk og samfund karakter for altid«.

»Vi må og skal derfor tage det dybt alvorligt, hvem vi tildeler det privilegium at blive dansk statsborger. Det er ikke noget, man har krav på. Det er noget, få skal kunne gøre sig fortjent til«, skriver de i kronikken.

Støttepartiet Enhedslisten mener, at regeringen går for langt.

»Der er mange eksempler på folk, der begår kriminalitet i deres unge år, som bliver almindelige og gode borgere senere i deres liv. Med det her forslag dræber man jo helt diskussionen om resocialisering og integration«, siger Enhedslistens indfødsretsordfører, Peder Hvelplund, til Berlingske.

Et andet støtteparti De Radikale udtaler ligeledes kritik. Venstres indfødsretsordfører, Morten Dahlin, kalder til gengæld forslaget for slapt.

»Vi mener ikke, at det kun skal gælde bandekriminalitet. Det skal gælde al kriminalitet, der er så alvorligt, at det er til fare for Danmarks vitale interesser«.

»Forslagene er for vage. Det er heller ikke nok at kigge på kriminalitet, sprogkrav og beskæftigelse. Vi bliver nødt til at anerkende, at skal man være en del af det danske fællesskab, så skal man også respektere danske værdier«.

»Det er der intet af i regeringens forslag«, siger Dahlin til Ritzau og henviser dermed til Venstres udspil.

Venstre mener, at der fremover skal kontrolleres, om nye danske statsborgere har danske værdier.

Partiet vil tilføje fem spørgsmål om danske værdier til indfødsretsprøven. Eksempelvis hvad man gør, hvis ens religion og dansk lovgivning siger noget forskelligt, eller om man vil tillade sin datter selv at vælge kæreste.

Derudover skal en ansøger skrive en kort, motiveret ansøgning om, hvorfor vedkommende vil være statsborger. Endelig skal en personlig samtale klarlægge, om personen har danske værdier.

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, skriver på Twitter, at Venstres forslag er ’sindelagskontrol’, og at det er ’det helt modsatte af demokrati’.

I den modsatte ende siger Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Marie Krarup, at hun støtter en screeningssamtale. Det siger hun til Jyllands-Posten.

»Der er en risiko for sindelagskontrol, men det er også det, vi ønsker«.

Til spørgsmålet om sindelagskontrol siger Dahlin til Ritzau:

»Det her handler om det danske folkestyre. Det handler om at værne om de danske værdier. Hvad er alternativet? Skal man bare give statsborgerskab til mennesker, der ønsker at omstyrte det danske folkestyre? Det synes vi ikke i Venstre«.

»Vi synes, at dette er sund fornuft. At vi passer på det danske folkestyre, de danske værdier og den danske kultur«.

De Konservative har i skikkelse af Naser Khader (K) tidligere kommet med forslag om screeningssamtaler. Tilbage i 2019 sagde Dahlin til det, at det er en balancegang, hvor det blandt andet handler om at ’undgå tankepoliti’.

Og tilbage i 2016 sagde daværende indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen (V) til Politiken, at han sagtens kan følge intentionerne bag K-forslaget. Men at ’jeg har bare svært ved at se, at den model, de lægger frem, kan løse problemet’.

Khader er glad for, at Venstre nu er fuldtonet med.

»Jeg har talt for det her siden 2015. I dag giver vi statsborgerskab til folk, uden at de på noget tidspunkt møder nogen fra det offentlige«, siger Khader, der afviser, at der er tale om sindelagskontrol.

ritzau