Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningDet er uvist hvornår, men der tegner sig et politisk flertal for, at de ældste elever kan blive en del af den næste genåbning og dermed komme tilbage i skole.
Det fremgår tirsdag, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) bliver spurgt til det i Folketingssalen.
»Jeg vil gerne takke for det, der tegner til at være en bred politisk opbakning til, at det er børn og unge, der fokuseres på i den næste del af genåbningen«, siger hun.
Tre uger efter at eleverne fra 0. til 4.- klasse kom tilbage i skole, ligger smittetallet fortsat på et stabilt lavt niveau.
Eleverne i 5. til 10.-klasse sidder dog fortsat hjemme på tredje måned på grund af pandemien med corona.
»Børnene trænger til at komme i skole, forældrene trænger til at få lov til at koncentrere sig om deres arbejde, og derfor vil det i mine øjne være helt naturligt, at i næste skridt skal endnu flere børn og unge tilbage på skolebænken«, siger statsministeren.
Flere partier har presset på for at flere børn kan komme tilbage i skole.
Formand Jakob Ellemann-Jensen (V) kritiserer, at der ikke tidligere er regnet på, hvad det vil betyde for udbredelsen af smitten, hvis de vender tilbage.
Statsministeren svarer ikke direkte på det.
»Der er en ekspertgruppe, der har givet en rækkefølge, hvor de mindste børn var først, derfor kom de først i skole. Så følger nogle af de ældste børn. I sidste ende er det en afvejning af bnp og trivsel og familiernes ve og vel«, siger hun.
Mette Frederiksen nævner i et senere svar, at sådanne beregninger i alle tilfælde vil være et skøn.
28. februar genåbnede dele af skole- og uddannelsessektoren i landsdelene Vestjylland og Nordjylland samt uddannelser på Bornholm.
ritzau
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter