0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Blå og røde partier enige om ændring af udlændingeloven: Vil hjælpe ofre for genopdragelsesrejser

Bredt flertal vil fjerne bestemmelse om at fratage opholdstilladelse for mindreårige på genopdragelsesrejser.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Børn, der sendes på genopdragelsesrejse, skal ikke straffes yderligere ved at blive frataget deres danske opholdstilladelse.

Det er et bredt flertal i Folketinget enige om, skriver Information.

Højst usædvanligt har regeringen, Venstre, De Konservative, SF og De Radikale således fundet sammen om at støtte et beslutningsforslag fra Enhedslisten, der skal ændre udlændingeloven.

Konkret har Enhedslisten foreslået at ophæve en bestemmelse i loven, der fratager mindreårige udlændinge deres danske opholdstilladelse efter tre måneder, hvis de sendes på genopdragelsesrejse til udlandet.

»Det er ikke ofte, at regeringen og de borgerlige er positive over for Enhedslistens forslag om at ændre udlændingeloven, siger Enhedslistens udlændingeordfører, Rosa Lund, til Information.

»Jeg er helt overbevist om, at det vil gøre en forskel for unge mennesker, som sendes på genopdragelsesrejse.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) påpegede under Folketingets behandling af beslutningsforslaget mandag eftermiddag, at børn og unge, der sendes på genopdragelsesrejse, fortsat risikerer at miste deres danske opholdstilladelse efter seks til 12 måneder, selv om reglen om de tre måneder fjernes.

Derfor vil regeringen til efteråret præsentere et lovforslag med yderligere tiltag for at hjælpe ofre for genopdragelsesrejser.

»Her skal vi være på børnenes side. Og vi trænger til ændringer af lovgivningen. Det har Enhedslisten fuldstændig ret i, udtaler ministeren til Information i en skriftlig kommentar.

Mads Fuglede noterede under folketingsbehandlingen, at han kun ganske sjældent ’får mulighed for at stå på Folketingets talerstol som venstremand og omfavne et forslag fra Enhedslisten, sådan helt og uforbeholdent’.

Bestemmelsen om bortfald af børns opholdstilladelse efter tre måneders genopdragelsesrejse blev oprindeligt indført for at afskrække forældre fra at sende deres børn af sted i første omgang.

Men ordførerne var under folketingsdebatten enige om, at det ikke har virket, og at reglen i stedet risikerer at gå hårdt ud over børnene.

ritzau

Annonce

Madsen & Magten

  • Jens Dresling

    Masserne & Magten

    Henter…

    S står for sexchikane, Løkke viser sig at være moderat, og DF’ere skændes om muslim-linjen