143 milliarder kroner. Det er det samlede beløb, som regeringen foreslår, at der investeres i det danske forsvar over de næste 10 år.
Regeringens længe ventede forsvarsudspil er tirsdag blevet præsenteret af fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), og forhandlingerne starter allerede denne uge.
»Vi står ved et historisk forsvars- og sikkerhedspolitisk vendepunkt. Der er krig i Europa, og vi kan ikke længere da fred for givet«, siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen.
»Det er et historisk løft«, siger han om de 143 milliarder kroner, som regeringen vil investere i forsvaret over de kommende 10 år.
»Vi skal stå stærkere over for det alvorlige, nye trusselsbillede, som vi kigger ind i nu og i fremtiden. Derfor er det også et ambitiøst udspil regeringen lægger frem i dag«.
Af de 143 milliarder kroner skal omkring 105 milliarder kroner gå til »nye forsvars- og sikkerhedspolitiske prioriteter«. Udspillet skal bane vejen for, at Danmark senest i 2030 bruger to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar og sikkerhed, som er Natos målsætning.
Regeringen går efter at lande et overordnet rammeforlig inden Nato-topmødet i juli. Derefter skal »konkrete kapaciteter og initiativer« besluttes løbende fra efteråret og frem ifølge en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet. Det vil derfor være Jakob Ellemann-Jensen (V), der skal fortsætte forhandlingerne, når han efter sin sygemelding vender tilbage som forsvarsminister 1. august.
Der er dog udvalgt »tre centrale indsatsområder« af regeringen i det kommende forsvarsforlig. Det drejer sig om:
- Rigsfællesskabet.
- Nærområdet i Øst.
- Indsatser i verdens brændpunkter.
Ud over milliardbeløbet til det danske forsvar vil regeringen også afsættes yderligere 21,9 milliarder kroner til militær støtte til Ukraine gennem Ukraine-fonden. 7,5 milliarder kroner af dem gives til den såkaldte fond i år, mens der afsættes 10,4 milliarder kroner næste år og derefter én milliard kroner årligt fra 2025 til 2028.
Det sker »uden modgående finansiering«. I stedet vil den strukturelle saldo blive lempet i 2023 og 2024.
Frustrerede fagforeninger
Regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig mødes ikke med begejstring hos de store forsvarsfagforeninger. Tom Block, formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), soldaternes fagforening, og Jesper Korsgaard Hansen, formand for Centralforeningen for Stampersonel, savner konkrete bud på at løse udfordringen med fastholdelse af medarbejdere.
»Tankerne er mange og store, og det er fint. Men soldaterne derude har brug for noget konkret her og nu, og det har de haft i lang tid«, siger Tom Block.
»Jeg er ærgerlig over, at vi ikke hører mere konkret, hvad regeringen har tænkt sig at gøre med ’nu og her’-tiltag på fastholdelsen«, tilføjer han.
Jesper Korsgaard Hansen er enig. Han havde da også forberedt sig på, at udspillet ville være uden de helt konkrete initiativer og detaljer. Men han mener dog, at det havde været på sin plads, at regeringen gav indikationer på, hvordan fastholdelses- og rekrutteringskrisen skal løses.
»Det er en kæmpe udfordring«, siger han.
»Problemerne er nu og her. Men nu skal de løses i efteråret eller senere. Det bliver hele tiden udskudt«, siger Jesper Korsgaard Hansen.
ritzau
fortsæt med at læse
