Først viste en ny rapport, at flere hundrede børn og unge, der er dømt for kriminalitet, skylder omkring 16 millioner kroner til den danske stat. Nu er de konservative klar med et forslag, så de kan få eftergivet deres gæld – dog med en række krav til følge.
Men for de konservative drejer det sig ikke kun om børn og unge. Ifølge partiets retsordfører, Mai Mercado, skal alle personer, der er dømt for kriminalitet, have mulighed for at få eftergivet deres gæld for sagsomkostninger i en straffesag.


























