Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Vinderen. Kristian Thulesen-Dahl blev valgets helt store sejrherre.

FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Magtskifte: Vild DF-sejr gør Danmark blåt

Lars Løkke Rasmussen står til at blive statsminister, selv om DF er større end Venstre.

FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med en fremgang på et tocifret antal mandater bliver Dansk Folkeparti valgets store vinder, der sikrer blå blok en sejr.

Alle stemmerne er talt op, og blå blok har sikret sig de magiske 90 mandater mod 85 til rød blok, der selv med fire forventede mandater fra Færøerne og Grønland kun kan nå op på 89 mandater.

Dermed ser Venstres formand Lars Løkke Rasmussen ud til at blive statsminister, til trods for at hans eget parti får en lussing af vælgerne.

Efter knap fire år i opposition kan Løkke dermed være tilbage som landets leder efter en svær periode, hvor personsager om betalt tøj og dyre flyrejser klæbede til ham. Han var nær ved at miste formandsposten i Venstre, men reddede sit politiske liv i sidste time.

Trods fremgang og en i manges øjne velsmurt valgkampagne, må Socialdemokraternes formand og statsminister, Helle Thorning-Schmidt, overlade nøglerne til Statsministeriet i Prins Jørgens Gård til Løkke, der efter nederlaget for fire år siden sagde de berømte ord i sin tale på valgaftenen om, at »nøglerne kun var til låns«.

De seneste exit-polls indikerer at DF er Danmarks næststørste parti. Kilde: politiken.tv/ Mathias Fjeldborg, Mikkel Fosgrau Stoumann

OVERBLIK

Løkke fik ret i den forudsigelse. Det paradoksale er dog, at Venstre får et gigantisk valgnederlag og bliver mindre end Dansk Folkeparti, hvor der allerede tidligt på aftenen blev danset og festet.

Det store spørgsmål er derfor nu, om Dansk Folkeparti for første gang i partiets historie skal i regering, her 20 år efter at Pia Kjærsgaard og andre medlemmer af Fremskridtspartiet brød ud og dannede deres eget alternativ.

For som det største parti i blå blok bliver det formentlig svært for DF og Kristian Thulesen Dahl at holde sig ude af en blå regering.

»Det er så fedt, det der sker i dag for Dansk Folkeparti.«, sagde Kristian Thulesen Dahl, da 91 procent af stemmerne var talt op.

Indflydelse vigtigere end magt

Under valgkampen har partiet flere gange slået på, at det søger indflydelse i stedet for ministerposter. Det er ikke per automatik i regeringen, at indflydelsen er størst, har DF sagt, og det budskab gentog han fra Christiansborg, hvor han dog samtidig ikke afviste tanken om at gå i regering.

Politikens politiske redaktør, Jesper Thobo-Carlsen, siger, at valgkampens temaer har passet godt til Dansk Folkeparti med velfærd og udlændingepolitik. De har en skarp profil, og de har et publikum, siger han og vurderer, at med en blå valgsejr og DF som største borgerlige parti vil der komme et massivt pres på Dansk Folkeparti om at gå i regering.

»Det vil også blive svært for Venstre at gå i regering uden DF og have et støtteparti af den styrke, som man skal forhandle med i det offentlige rum. Så der er et voldsomt pres for at gå i regering sammen«, siger Jesper Thobo-Carlsen.

Han vurderer dog, at Kristian Thulesen Dahl ikke er interesseret i at blive statsminister, til trods for at partiet bliver større end Venstre. I hvert fald ikke nu.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»En statsministerpost vil på sigt være kronen på værket, men det er ikke der, partiet er. DF er på en rejse fra at være et outsiderparti, som gjorde et nummer ud af at blive kaldt ikke-stuerene. Det har været deres drivkraft mod de bonede gulve. Men rejsen ind mod midten i dansk politik tages skridt for skridt«, siger Jesper Thobo-Carlsen.

Alternativ triumf blegner

Med udsigten til en blå valgsejr blegner Alternativets store stemmehøst noget, da de uden Helle Thorning-Schmidt som statsminister næppe får held til at gennemføre nogle af de store visioner, partiet er kommet med under valgkampen. Thorning-Schmidt står også i en paradoksal situation. Hun sikrer Socialdemokraterne den første fremgang som formand, men må alligevel takke af som statsminister.

Spørgsmålet er, om hun vil fortsætte som formand eller overlade roret til kronprinsessen i partiet, Mette Frederiksen. Et andet spørgsmål er, hvordan Morten Østergaard vil håndtere et valgnederlag, hvor partiet bliver halveret.

Valgets store taber er de konservative, der fortsætter den nedsmeltning, der ved dette valg sender partiet yderligere ned i nærheden af spærregrænsen med den nye formand Søren Pape Poulsen i spidsen. Andre tabere er de radikale og SF, der har blødt mange stemmer til Alternativet og Enhedslisten, der også går en smule frem.

Liberal Alliance kan fejre en markant fremgang. Den kommer efter en valgkamp, hvor partiet ikke kom med nogle nye forslag, men blot forklarede sin politik, som formand Anders Samuelsen har sagt. For nogle år siden lå partiet i målinger til 0,1 procent af stemmerne. Ganske som ventet kommer Kristendemokraterne ikke i Folketinget.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden