Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Skolestart. Ifølge professor Peter Allerup er danske elever efter den nye skolereform blandt de børn i verden, der har længst skoledage.
Foto: TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN (arkiv)

Skolestart. Ifølge professor Peter Allerup er danske elever efter den nye skolereform blandt de børn i verden, der har længst skoledage.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politikere: Elever får for sent fri

Skemaer med lange dage overrasker skolepolitikere og landets undervisningsminister. Dansk Folkeparti vil stramme loven.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Børn i 2. klasse, der har fri klokken 14.25 fem dage om ugen. Børn i 4. klasse med to dage om ugen til klokken 15.30. Og 6.-klasse-elever, der fire dage om ugen er i skole til klokken 15.40.

Politiken har hen over sommeren modtaget en række skoleskemaer fra familier i blandt andet Vojens, Viborg, Tårnby, Haslev, København, Svendborg og Egedal, som er overraskede over, at skoledagene er blevet så lange.

Og det kommer også bag på en række af de politikere på Christiansborg, herunder undervisningsministeren, der var med til at vedtage folkeskolereformen. Meningen var, at dagene skulle blive længere. Men ikke så lange.

GRAFIK

»Så sene dage, som vi ser eksempler på, har jo aldrig været meningen. Det her er bare ikke i orden«, siger Alex Ahrendtsen, undervisningsordfører for Dansk Folkeparti, som også har modtaget skemaer.

I loven står, at eleverne skal have henholdsvis 30, 33 og 35 timer om ugen i snit over et år – afhængig af klassetrin.

Både hos Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative, de radikale og SF har forventningen været, at skolerne ville fordele timerne ligeligt hen over ugens dage, så de ville slutte klokken 14 for de små, 14.30 på mellemtrinnet og cirka 15 for de ældste.



»Jeg vil ikke give mig på, at de skal have det antal timer, som vi har besluttet. Men at elever i 6. klasse har fri 15.40 4 dage om ugen, lyder af meget«, siger skoleordfører Marianne Jelved (R).

Skemaerne ser meget voldsomme ud i forhold til børnenes alder

Mai Mercado (K) mener heller ikke, at »det var det her, vi sagde ja til«.

Også i SF, er der utilfredshed. Undervisningsordfører Jacob Mark siger: »Det er et problem, når dagene bliver så lange, som vi ser eksempler på. Men hovedproblemet er, at skolereformen er underfinansieret. De ting, der skulle gøre dagene varierede og spændende – som at tage på udflugter og få folk ind udefra – kan ikke lade sig gøre. Det er et kæmpe problem«.

DF: Stram loven

Forventningen om, at eleverne ville få fri klokken 14, 14.30 og 15, var også klar hos Skole og Forældre, der er landsforening for skolebestyrelser i folkeskolen, siger formand Mette With Hagensen.

»Det syntes vi var rimeligt. Vi forventede, at skolerne kunne lægge skemaerne, så det blev sådan. På de skoler, hvor det ikke er tilfældet, må de altså se at få kigget på skemaerne en gang til«, mener hun.

Mangel på faglokaler er et af flere forhold, der gør det svært for skolerne at fordele timerne ligeligt, siger en skoleleder til Politiken. Formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, har dog »ikke umiddelbart nogen forklaring« på, hvorfor skemaerne skrider flere steder.

Dansk Folkeparti vil nu foreslå forligsparterne bag folkeskolereformen at stramme loven, så eleverne – medmindre de eksempelvis skal på tur – skal have fri klokken 14, 14.30 eller 15. Og det er flere af partierne åbne over for at diskutere.

Ansvaret for skolerne ligger hos kommunerne, men Kommunernes Landsforening (KL) har ikke ønsket at tale med Politiken.

I en mail skriver formand for KL’s børne- og kulturudvalg Anna Mee Allerslev, at KL »ikke har kendskab til, at de eksempler, som Politiken bringer, er et generelt billede på, hvordan kommunerne tilrettelægger skoledagen«, og KL »ønsker ikke, at der kommer rigide regler på området«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Professor: Elever kommer i klemme

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), der også har modtaget skemaer, som hun er »forundret« over, vil endnu ikke svare på, om hun vil bakke op om forslaget fra DF, men siger, at hun vil tage emnet op på næste møde i folkeskoleforligskredsen.

»Skemaerne ser meget voldsomme ud i forhold til børnenes alder. Vi skal bare passe på, at vi ikke tager friheden fra de skoler, der sådan set godt kan få tingene til at fungere«, siger ministeren.

Ifølge Peter Allerup, der er professor og en del af skoleforskningsprogrammet ved Aarhus Universitet, er danske elever efter den nye skolereform blandt de børn i verden, der har længst skoledage.

»Vi ligger nu i den øvre ende i forhold til antal undervisningstimer«, siger han og påpeger, at eleverne i Danmark »kommer i klemme«, når dagene bliver så lange, som Politiken har eksempler på:

»Derfor kunne det være en idé at have en central myndighed, der bestemmer, at klokken det og det, skal eleverne have fri. Men det vil være et nybrud, hvis man begynder på det i Danmark, og kommunerne vil brøle herfra og til Månen«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden