»Nu indser jeg, at jeg blot har været forud for min egen tid«, ironiserer Joachim B. Olsen.
Foto: Jens Dresling

»Nu indser jeg, at jeg blot har været forud for min egen tid«, ironiserer Joachim B. Olsen.

Uddannelse

»Jeg ville ikke kunne logge på Forældreintra, om så mit liv afhang af det«

Forslag om at lukke Forældreintra for at imødegå stress i samfundet har fået meningsdannere til tasterne.

Uddannelse

Regeringens stresspanel har i dag foreslået, at Forældreintra lukkes. Panelet blev nedsat i juni 2018 og har til opgave at komme med konkrete forslag til, hvordan vi imødegår stress som et samfundsproblem.

Forslaget er blevet hørt derude. Og ordene er mange. Her følger et udpluk:

Christiane Vejlø, CEO i virksomheden Elektronista Media ApS, skriver i sin blog:

»Løsningen her bør fremfor en nedlukning være at afvente den nye version af forældreintra, som der allerede er investeret millioner i, og se, om vi måske der har fået løst nogle problemer. (Man kan håbe at folkene bag har gjort sig umage med at trække brugerne ind i processen).

Men en stor del af løsningen er altså også den digitale dannelse. Og vi kan jo ikke bare lukke sociale medier, mobiltelefoner, computerspil, emails og personaleintra, blot fordi det fylder meget i vores liv og nogen bruger det uoptimalt. Vi skal optimere vores daglige værktøjer, så de tjener de mål, vi sætter os i fællesskab. Og så skal vi have en kontinuerlig samtale, der handler om noget så gammeldags, som dannelse og ordentlighed. Det handler nemlig i bund og grund ikke så meget om teknologi men om mennesker«.

Julie Moltke, redaktør for sociale medier på DR3, på Twitter:

»Forældre: Har ansvaret for 1-2 børn på forældreintra

Lærere: Har ansvaret for 25+ børn på forældreintra

Stressrådet: Drop forældreintra, forældrene bliver stresset! Lad lærerne skrive i hånden individuelt til den enkelte elev i en kontaktbog.«

Joachim B. Olsen, Liberal Alliance, på Twitter:

»Jeg har aldrig været på forældreintra. Ikke en eneste gang. Jeg ville ikke kunne logge på forældreintra, om så mit liv afhang af det. Nu indser jeg, at jeg blot har været forud for min egen tid.«

Camilla Gregersen, formand for Magistrene, på Twitter:

»Seriøst? Stress handler om arbejdspres, uklare forventninger, ubalance mellem ressourcer og krav – og ikke om forældrearrangementer og intranet. Ret blikket mod #arbejde og #arbejdsmiljø og drop at få #stress til at handle om privatlivet«.

Formand for foreningen Skole og Forældre, Rasmus Edelberg, siger til DR:

»Forslaget viser jo, at mange forældre i dag føler et stort pres, fordi der er rigtig meget information, man skal forholde sig til i Forældreintra. Den måde, man bruger systemet på, har fået lov til at udvikle sig, uden at nogen har sat gode grænser for det og lavet principper for kommunikationen mellem skole og hjem. Det er dér, man bør gribe ind.«

Næstformand i HK, Martin Rasmussen, på Twitter:

»Jeg elsker ikke forældreintra, men at afskaffelse af intra er det første forslag fra Stresspanelet, Det virker uambitiøst. Jeg håber, at der kommer nogle mere brugbare bud. Stress koster DK 80 milliarder om året. Vi har brug for handling«.

Skoleledernes næstformand, Dorte Andreas, på foreningens hjemmeside:

»Både forældre og skole er i dag vant til at kommunikere digitalt, og vi ser ikke et behov for at nedlægge den digitale kommunikationsform og erstatte den med den gamle kontaktbog. I stedet bør vi se på, hvordan man på den enkelte skole kan tilrettelægge kommunikationen, så hverken forældre, elever eller personale presses«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce