0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tanja Carstens Lund
Foto: Tanja Carstens Lund

Tre skoler i landet har allerede sat 'livsmestring' på skoleskemaet, som Stresspanelet foreslår. Fagene fokuserer især på at eleverne skl identificere egne og andres styrker.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Digte, nødhjælpsarbejde og venskaber: Tre skoler har allerede sat livsmestring på skemaet

Regeringens Stresspanel anbefaler onsdag, at sætte livsmestring på skoleskemaet for at dæmme op for en dominerende præstationskultur blandt unge. Tre danske folkeskoler har i årevis beskæftiget sig med temaet.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Livsmestring. Hvad dækker det kryptiske ord over, som regeringens Stresspanel nu anbefaler bliver en fast del af skoledagen i både folkeskolen og i gymnasiet?

Det har panelets ti eksperter efterladt som et stort spørgsmålstegn, som det nu er op til andre eksperter at definere.

Men tre folkeskoler i landet har allerede indført deres egen version af ’livsmestring’ i klasselokalet.

På Malling Skole syd for Aarhus er skolens 7., 8. og 9. klasser siden 2015 blevet undervist i et fag, de i dag kalder ’Kontaktlærertid’. Én gang om ugen, får eleverne lov til at lægge blækregningen på hylden, og i stedet koncentrerer de sig om aktiviteter som at identificere hinandens styrker og svagheder. Eleverne får fremlagt 24 evner som f.eks. lederskab, videnbegær og medmenneskelighed, hvor de i fællesskab skal identificere fem styrker, der passer på netop dem og deres klassekammerater.

»Vi oplever, at vi har et stigende antal elever, der har det svært i livet på forskellige måder og føler sig pressede. De vil jo møde modgang på et eller andet tidspunkt i livet, så det handler om, at opbygge noget social kapital i klassesammenhæng og hver især, så de har noget at stå imod med. Med faget håber vi, at vi kan give dem et fælles sprog. Man kan godt have følelser, og man kan reagere, men at have et sprog for, hvorfor man reagerer, som man reagerer, gør det nemmere at snakke om, hvis der f.eks. har været en episode i et frikvarter«, siger Mette Møller Nielsen, der er lærer i udskolingen og underviser i faget.

I Koldeing har de Trivsel på Tværs

På Bakkeskolen i Kolding har skolen oprettet et valgfag, de kalder Trivsel på Tværs, der skal lære skolens ældste elever at fremme deres egen sundhed og trivsel. Faget byder på en lang række aktiviteter, hvor de blandt andet skriver digte, hjælper til i de små klasser, samler ind til Red Barnet osv. Det overordnede formål er, at stifte bekendtskab med egne og andres erfaringer med emner som selvtillid, livsglæde og den enkeltes udvikling.

»Faget kan være med til at skabe sammenhæng på tværs. Hvis en elev f.eks. ikke har en bedste ven i sin egen klasse, så giver faget mulighed for at lære de andre på samme årgang bedre at kende. Det kan give eleverne mere robusthed og lærer dem at række længere ud«, siger Susanne Runge Hartwigsen, der er skoleleder på Bakkeskolen.

DM i skoleudvikling

Lagoniskolen ved Vojens har sat deres egen forståelse af livsmestring på skemaet med et forløb, de har døbt KaMiBe (karakterstyrke, mindfullness og bevægelse). Faget med det spirituelle navn fokuserer på elevernes personlige og sociale udvikling gennem bevægelse, midfullness og træning af karakterstyrke. I bund og grund handler det om, at eleverne skal identificere deres egne personlige styrker i relation til andre børn.

Det understøttende undervisningsforløb blev i 2018 honoreret med førstepræmien i DM i skoleudvikling og en check på 50.000 kroner.

De erfaringer skolerne har gjort sig med de tre fag, tror de på alle folkeskoler kunne have gavn af.

»Jeg kan ikke forestille mig, at der findes klasse, hvor man ikke allerede arbejder med de her ting. Men spørgsmålet er hvor konceptuelt, det er. Vi har haft gode erfaringer med at sætte det på skemaet som et fag, men det vigtigste er bare, at det er en opgave, man tager ansvar for«, siger Mette Møller Nielsen fra Malling Skole.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden