De små tynde fingre med rødlakerede negle og diamantringe taster løs på tastaturet. En af hænderne får sig en kortvarig pause, da den ryger i vejret for at vinke til det lille indbyggede kamera placeret øverst i skærmen på Macbooken. Den er beklædt med klistermærker i en sart lyserød farve af Disney-prinsesserne Askepot og Jasmin.
»Muh, miav, vuf«, lyder det ud af computerens højtaler. Dyrelydene betyder, at programmet, som der de sidste par minutter er blevet arbejdet i, kan genkende 18-årige Mille Hassenkam, når hun vinker og kigger ind i kameraet. Det er computerprogrammet nemlig trænet til at kunne, når det har set en person nok gange igennem kameraet på computeren. Det genkender Milles hårbøjle, øreringe, kjole, cardigan, sko og læber, som ligesom hendes negle også er røde.
Til daglig går Mille Hassenkam i 2. g på Sankt Annæ Gymnasium i København. Men her til aften er hun til kodecafé for kvinder på sit måske fremtidige uddannelsessted, IT-Universitetet i København (ITU), sammen med 11 andre kvindelige gymnasieelever samt kvinder, der holder sabbatår. Til fælles har kvinderne, at de alle overvejer at søge ind på en bacheloruddannelse i softwareudvikling eller data science på ITU.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
