Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Andreas Merrald
Foto: Andreas Merrald

Kommuner sender nyankomne elever direkte i almindelige klasser. Men flere glemmer den basale sprogundervisning.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nyankomne elever sendes i klasser uden sprogundervisning

Kommuner sender nyankomne elever direkte i almindelige klasser. Flere glemmer den basale sprogundervisning.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Over halvdelen af de danske kommuner vælger at indskrive nyankomne elever direkte i almindelige skoleklasser frem for i en modtageklasse specielt egnet til tosprogede elever.

Det viser en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Den bygger på spørgeskemaer, som 96 ud af de i alt 98 kommuner har besvaret.

Kommunerne er ifølge loven forpligtet til at give basal sprogundervisning til elever, der har behov for det, og som begynder direkte i en almindelig klasse.

Men det kniber for flere kommuner, fortæller Line Ørting-Vester, der er konsulent ved EVA.

»Vores undersøgelse viser, at der ved direkte indskrivning er stor risiko for, at nyankomne elever kommer til at deltage i undervisningen uden at modtage den sprogstøtte, de har brug for«.

»Det kan medføre, at der sidder nogle elever med begrænsede muligheder for at deltage. Og de får derfor heller ikke det optimale ud af undervisningen«, siger hun.

Nyankomne elever defineres i rapporten som tosprogede børn og unge i alderen 5 til 18 år, der ikke har de sproglige forudsætninger for at indgå i almindelig undervisning i folkeskolen.

Danmarks Lærerforening er bekymret for, om alle kommuner giver børnene den sproglige støtte, de har ret til.

»Jeg er meget betænkelig ved om alle kommuner følger loven«.

»Selvfølgelig er det godt at være sammen med danske klassekammerater og lære et dagligdags-dansk. Men for at få det faglige sprog skal der mere hjælp til«, siger Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden