0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forstå slagsmålet om lærernes arbejdstid

I 2013 førte uenighed om en arbejdstidsaftale til en regulering af området med lov. Det ændrer sig nu.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Siden 2014 har lærernes arbejdstid været reguleret ved lov i stedet for en overenskomst. Men det ændrer sig nu.

Lærernes Centralorganisation (LC) og Kommunernes Landsforening (KL) er tirsdag blevet enige om en ny arbejdstidsaftale.

Se her, hvad konflikten om arbejdstidsaftalen handler om:

* For langt de fleste lønmodtagere på arbejdsmarkedet i Danmark reguleres arbejdstid gennem overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter.

* I 2013 krævede KL en ny arbejdstidsaftale med lærerne ved overenskomstforhandlingerne. Parterne kunne dog ikke blive enige om et forlig.

* Det betød, at der blev grebet ind politisk med lov 409, der - som den eneste faggruppe - regulerer lærernes arbejdstid.

* En af de afgørende forskelle mellem situationen før og efter lovindgrebet er, at der ikke længere skelnes mellem typer af arbejdstid – for eksempel forskellige typer af opgaver som undervisning og forberedelse.

* Noget af det, lærerne har været utilfredse med, er, at de har fået mindre tid til forberedelse, men til gengæld flere undervisningstimer.

* Det er i højere grad op til skolelederen at tilrettelægge lærerens arbejdstid, hvor lærerne tidligere selv har haft større indflydelse.

* Arbejdstiden tilrettelægges normalt på hverdage - mandag til fredag - i dagtimerne. Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet.

* Men hvor lærerne tidligere selv kunne råde over deres arbejdstid og forberede sig derhjemme, er der i lovindgrebet krav om tilstedeværelse på skolen i hele arbejdstiden.

* Med loven blev hviletidsreglerne for lærerne ændret. Med indgrebet fik skoleledere ret til at fravige den såkaldte 11-timers-regel en gang om ugen, hvor det før kun kunne ske 12 gange på et år.

* Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 lykkedes det ikke parterne at blive enige om en ny arbejdstidsaftale. Og altså heller ikke i foråret 2018.

* I stedet blev der nedsat en kommission, der skulle se nærmere på lærernes vilkår frem mod de næste overenskomstforhandlinger i 2021.

* I praksis er der rundt om i kommunerne indgået mange lokale aftaler om arbejdstid for lærerne, hvis arbejdstid derfor ikke er reguleret af loven. I 15 ud af landets 98 kommuner er der ikke en lokalaftale.

Kilder: Lov 409, Danmarks Lærerforening, Lærerkommissionen samt notat om lærernes arbejdstid fra Københavns Universitet.

Ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden