0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Studerende: En ny skala er godt - men presset forsvinder ikke

En ny skala er et skridt på vejen, men der skal gøres mere i forbindelse med karakterpres, lyder kritik.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Casper Dalhoff
Foto: Casper Dalhoff
Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Torsdag morgen lander en ekspertgruppes vurdering af fire bud på en ny karakterskala på uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensens (S) bord.

Rapporten skal lægge op til politiske drøftelser af den nuværende skala. Og det er grundlæggende rigtigt set, at der skal ske noget med den udskældte 7-trinsskala.

Sådan lyder det fra flere elev- og studenterorganisationer i en pressemeddelelse.

Tror politikerne, at de med et snuptag får løst problemerne med karakterpres blandt unge, må de dog tro om igen.

Det mener Johan Hedegaard Jørgensen, formand for Danske Studerendes Fællesråd.

»Det er fint at ændre karakterskalaen. Men skal vi karakterpres til livs, skal der gives markant færre karakterer«, siger han i en meddelelse.

»Sammen med en ny skala bør man indføre en ret til feedback på opgaver og eksamener og i det hele taget øge mængden og kvaliteten af formativ feedback«.

Første år på ungdomsuddannelser skal  gøres karakterfri

I forbindelse med skalaændringen håber organisationerne særligt, at der bliver gjort noget ved springet mellem karaktererne 4, 7 og 10.

Samtidig bør der gøres noget ved karakteren -3, som har for stor negativ betydning, lyder det.

For nylig viste en undersøgelse ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet, at hver fjerde gymnasieelev har større fokus på at få høje karakterer end på gode venner og muligheden for at lære noget nyt.

For at karakterer kommer til at fylde mindre, anbefaler elev- og studenterorganisationerne - som også tæller Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Lærerstuderendes Landskreds - at første år på ungdomsuddannelserne gøres helt karakterfri.

»Karaktererne bliver en hæmsko for reel læring, fordi undervisningsrummet bliver præget af, at vi elever konstant skal præstere for at opnå høje karakterer«, siger Ingrid Kjærgaard, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, i en meddelelse.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce