Når forstander på Børkop Højskole Robert Bladt skal forklare, hvorfor kristendommen stadig er vigtig for højskolelivet i dag, tyr han til højskolebevægelsens grundlægger med det samme.
Han citerer Grundtvig direkte fra sangen ’Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord’: »med øjet, som det skabtes, himmelvendt, lysvågent for alt skønt og stort herneden, men med de dybe længsler vel bekendt, kun fyldestgjort af glans fra evigheden«.


























