Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

De studerende klumper sig fortsat sammen i de store byer

Trods politisk fokus på det modsatte bliver flere studerende optaget på uddannelser i de fire største byer.

Studieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trods politiske intentioner om at sprede de studerende mere ud i landet fortsætter de med at klumpe sig sammen på institutionerne i de største byer.

Siden 2016 er det sågar gået den modsatte vej af den ønskede, viser en analyse fra interesseorganisationen Balance Danmark, der har som målsætning at skabe 'geografisk balance' i Danmark.

Det skriver Jyllands-Posten.

I 2019 blev 81 procent af de studerende, der blev optaget på en videregående uddannelse, optaget i hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg, mens 19 procent blev optaget i det øvrige Danmark.

Til sammenligning blev 80 procent af de studerende i 2016 optaget i de fire største byer, hvor koncentrationen også er størst, når man ser på antallet af studerende sammenlignet med indbyggertal.

At udviklingen står i stampe, ærgrer uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). Hun insisterer på, at der skal gøres noget.

»For mig er det vigtigt, at vi har et Danmark i balance. Vi har brug for, at man kan uddanne sig i hele landet, siger hun til Jyllands-Posten.

Også Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner, ønsker handling.

»Der er brug for at gøre mere, for at man har en bedre adgang til videregående uddannelser uden for de største byer, siger hun til Jyllands-Posten.

Især på universiteterne er rykket mod de store byer tydeligt. Her er blot fem procent i 2019 blevet optaget på en uddannelse uden for de fire største byer.

Når det gælder professionshøjskolerne, er fordelingen mere ligelig. Her bliver godt hver tredje studerende optaget i de mindre byer.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden