»Hvis ikke det havde været for mine lærere, havde jeg siddet på barstole i stedet for i direktørstole«
I forbindelse med Politikens Undervisningspris, der hvert år uddeles til dygtige lærere, taler vi med danskere, der på egen krop har mærket, hvad det betyder, når en lærer kan noget særligt. Vi starter med Lisbeth Zornig Andersen.
Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningEn dag fik Lisbeth Zornig Andersen et telefonnummer af sin klasselærer. Hun ringede, straks hun kom hjem. »Det var kommunen, og de kom og hentede mig samme dag. Så boede jeg aldrig hos min mor igen«, siger hun.